Printervenlig
version
Om BIOSAM - Printervenlig version
Om BIOSAM - Om BIOSAM
Præsentationsnotat til Folketingets medlemmer marts 2002 - Klik
her
Handlingsplan for styrkelse af BIOSAM
BIOSAM er et samarbejde om bioteknologi mellem eksisterende råd og
blev etableret af regeringen i 1998 (se mere under BIOSAMs formål). BIOSAM
er i 2001 efter ønske fra politisk side blevet styrket i form af etablering
af en tre-årig handlingsplan for et udvidet aktivitetsområde, og
med et indhold, der er udformet efter drøftelser med repræsentanter
fra Forsknings-, Sundheds-, Miljø-, Fødevare-, Erhvervs- og Justitsministeriet.
De samme ministerier bidrager tilsammen til finansieringen af planens aktiviteter.
Centralt for BIOSAMs udvidede opgave er et koordinerende og videndelende sigte
blandt offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner m.fl med opgaver inden
for det bioteknologiske område.
Den oprindelig forespørgselsdebat (F64) i Folketinget torsdag den 22.
maj 1997, som blandt andet førte til oprettelsen af BIOSAM - klik
her. (3,65 MB. PDF-format.)
Baggrund og formål
Der er behov for tiltag, som gør, at bioteknologiområdet virker
mindre fragmenteret og mere overskueligt især set fra politikernes vinkel.
Folketingspolitikere bliver til stadighed sat i situationer, hvor de skal tage
stilling til komplekse spørgsmål og problemstillinger på
bioteknologiområdet. Samtidig er det et fagligt bredt videnskabsområde,
som involverer en lang række ministerier. De har hver på deres myndighedsområde
opbygget kompetencer og viden om bioteknologi.
Det er imidlertid væsentligt at koordinere myndighedernes aktiviteter
på de forskellige områder, og det er væsentlig at sikre, at
politikere og offentlighed kan få overblik over udviklingen.
Regeringen har da også allerede taget initiativer for at sikre den nødvendige
koordinering. Der er således oprettet et samarbejdsforum mellem de forskellige
etiske råd, som kaldes BIOSAM. Regeringen ønsker endvidere at etablere
et fødevareetisk råd i et samarbejde mellem alle berørte
ministerier.
Regeringen har etableret en tværministeriel BioTIK-task force, hvor alle
berørte ministerier arbejder sammen om en fælles handlingsplan
for etik og genteknologi i regi af forbrugervinklen. Regeringen vil også
åbne en fælles hjemmeside på Internettet, som vil give overblik
over myndighedernes aktiviteter vedrørende bioteknologi.
Da bioteknologien imidlertid udvikler sig kraftigt i disse år, kan der
være grund til at forstærke de koordinerende initiativer, som allerede
er taget, ikke mindst for at give Folketinget bedre mulighed for at følge
og drøfte udviklingen.
Formålet med handlingsplanen for BIOSAM er derfor som led i regeringens
tiltag på det bioteknologiske område at styrke den tværgående
koordinering ved at igangsætte en række initiativer med fokus på
følgende:
1. dels at formidle forsknings- og videnssiden til folketing - og evt. lokalpolitikere,
så de bliver bedre klædt på til at debattere og tage beslutninger
vedr. tværgående emner inden for bioteknologi, og
2. dels at imødekomme behovet for større videndeling og koordinering
blandt ministerier, rådsstrukturen samt andre offentlige instanser med
opgaver på bioteknologiområdet.
BIOSAM vil varetage disse initiativer. BIOSAM er et permanent samarbejdsforum
mellem Etisk Råd, Dyreetisk Råd, Dyreforsøgstilsynet, Teknologirådet
og Den Centrale Videnskabsetiske Komité.
Rådene ser en mulighed for at styrke koordineringen gennem bedre formidling
af den viden, der eksisterer blandt aktørerne og ved at bidrage til synliggørelse
af de opgaver, der varetages.
Denne viden kan både bruges til at styrke oplysning og politisk debat
om bioteknologi rundt om i landet og til at give Folketinget bedre mulighed
for at være orienteret om udviklingen. Samtidig vil regeringen fortsætte
og forstærke det igangværende samarbejde mellem alle berørte
ministerier om at gennemføre fælles aktiviteter med henblik på
at synliggøre regeringens initiativer på området.
BIOSAMs status som samarbejdsforum fastholdes. Styrkelsen af BIOSAM berører
ikke rådenes uafhængighed, og det enkelte råds ansvar flyttes
ikke fra rådet til BIOSAM. Desuden vil ansvaret for udmøntningen
af handlingsplanen ligge hos BIOSAMs 5 råd.
Aktiviteter - start efterår 2001
Handlingsplanen ses i første omgang som et 3-årigt projektforløb
til styrkelse af BIOSAMs informations - og koordineringsaktiviteter. Derefter
skal handlingsplanens aktiviteter evalueres.
Det forventes, at prisen for handlingsplanen i BIOSAMs regi ligger i størrelsesorden
1,6 mio. kr. årligt. Aktiviteter som kan igangsættes i 2001 forventes
at koste 1,2 mio. kr. Der henvises til vedlagte budgetoversigt for aktiviteterne.
For at sikre den nødvendige fleksibilitet anses budgetoversigten som
begrundende for bevillingen, men ikke som bindende for bevillingens anvendelse,
så længe denne retter sig imod samme målgrupper med samme
intentioner som nærværende aktivitetsplan.
BIOSAM, IFM og de øvrige berørte ministerier foreslår i
fællesskab følgende aktiviteter med start efterår 2001 inden
for koordinering og aktiviteter rettet mod Folketinget.
Koordinering
Koordineringsmøder
Halvårlige møder med deltagelse af BIOSAM, ministeriernes
embedsmænd samt andre offentlige instanser med opgaver på bioteknologiområdet.
Møderne har til formål at orientere gensidigt om aktiviteter og
problemstillinger hos den enkelte aktør, som kan være af fælles
interesse, med henblik på samspil og aftalt koordinering. Møderne
skal i så henseende orientere og koordinere bredt, og skal således
ikke nødvendigvis samle sig om et enkelt tema. Møderne vil typisk
vare en halv dag.
BIOFORUM Tema-konferencer
Der afholdes temakonferencer som et forum for videndeling og debat blandt
myndigheder, råd/nævn, forskningsinstitutioner, græsrodsorganisationer
m.fl. Ved de halvårlige temakonferencer præsenteres og debatteres
et tværgående emne inden for bioteknologien. Deltagerne udgøres
af en relativt fast kreds af inviterede, kaldet BIOFORUM, så konferencerne
kan være et fælles tilbagevendende samlingspunkt for aktørerne.
Konferencerne har også MF'ere som målgruppe, idet de herved kan
gives en platform for at deltage i en kvalificeret offentlig debat om bioteknologi.
Der skal være mulighed for at variere formen, så der f.eks. kan
afholdes workshops el.lign. ved temakonferencerne.
Temaerne fastlægges af BIOSAM bl.a. på baggrund af koordineringsmøderne.
Der kunne f.eks. være tale om miljøspørgsmål, sundhed,
international regulering, etik, fødevarer og dyreetiske spørgsmål.
Aktiviteter rettet mod Folketinget
For at styrke Folketingets muligheder for at følge
og debattere udviklingen indenfor bioteknologi sker der generelt en styrkelse
af BIOSAMs koordinerende og informative funktioner:
- Flere udgaver af nyhedsbrevet "BIOSAM informerer", som opfølgning
på de øvrige aktiviteter. Nyhedsbrevet henvender sig til Folketinget,
regeringen og pressen.
- En styrkelse af BIOSAMs hjemmeside. Dette begrænses til at handle om
BIOSAMs aktiviteter (inkl. aktiviteter hos de deltagende råd og nævn).
Der vil ske en gensidig henvisning mellem regeringens fælles BioTIK-hjemmeside
og BIOSAMs hjemmeside, hvor dette er relevant. BIOSAMs hjemmeside vil synliggøre,
hvad de 5 råd hver for sig foretager sig på forskellige bioteknologiske
områder.
- Et Fremtidspanel, (jf. Teknologirådets fremtidspanel om 'det aldrende
samfund') bestående af MF'ere, kan etableres i samarbejde mellem Folketinget
og BIOSAM, som sekretariatsbetjener panelet. Fremtidspanelet følger over
en årrække bioteknologi-området gennem blandt andet høringer
og udformer tvær-politiske notater om de langsigtede politiske muligheder
og udfordringer fra bioteknologien. Fremtidspanelet vil blive støttet
i sit arbejde gennem aktiviteter af samme størrelsesorden som en Folketingshøring
eller et par åbne udvalgsseminarer. Derudover kan panelet naturligvis
deltage i BIOFORUMs temakonferencer, andre aktiviteter iværksat af de
5 råd under BIOSAM samt aktiviteter under regeringens 'BioTIK Task-force'.
- Folketings-høringer. Én høring årligt. Høringen
vil almindeligvis være afledt af de øvrige aktiviteter men fokusere
på politiske problemstillinger og handlemuligheder inden for typisk ret
presserende politiske opgaver. Høringen giver politikerne mulighed for
at gå i dybden med et emne.
Andre tiltag inden- og udenfor rådsstrukturen
Isoleret betragtet tilfredsstiller ovenstående aktiviteter naturligvis
ikke til fulde politikernes, borgernes og myndighedernes behov for ny viden,
debat og koordinering på bioteknologiområdet. De skal derfor ses
i sammenhæng med de aktiviteter, der gennemføres af rådene,
og med de initiativer, der i øvrigt er iværksat af regeringen.
For at danne et overblik over, i hvilken sammenhæng denne handlingsplan
indgår, præsenteres nedenfor regeringens og rådenes andre
tiltag, samt BIOSAM handlingsplanens samspil hermed.
Myndighedernes aktiviteter
Regeringens BioTIK-projekt vil styrke koordineringen mellem myndighederne
og skabe et lettilgængeligt overblik over, hvad der sker på det
bioteknologiske område. Projektet åbner en central hjemmeside om
etik og genteknologi, som bl.a. vil give overblik over:
- danske myndigheders opgaver og aktiviteter
- EU og andre internationale organisationers aktiviteter
- de politiske partiers arbejde og synspunkter
Desuden vil hjemmesiden give overblik over aktuelle begivenheder på området:
f.eks. konferencer, folketingsdebatter, tv-udsendelser, EU-møder etc.
Hvad angår informations- og debataktiviteter til den bredere befolkning
er der tale om kerneopgaver under BioTIK-handlingsplanen. Der vil således
i forbindelse med BioTIK blive iværksat en række informations- og
debataktiviteter med henblik på at få inddraget brede befolkningsgrupper
i en fornyet samfundsdebat om etik og genteknologi. Teknologirådet har
udarbejdet et samlet oplæg om nye debat- og informationsaktiviteter i
den tværministerielle BioTIK- task force. Teknologirådet har peget
på følgende aktiviteter:
- "Early warning", som skal give overblik over kommende bioteknologiske
nyskabelser.
- Ekspertseminarer, som med et beredskab hurtigt kan yde rådgivning f.eks.
vedr. aktuelle biotek-sager i pressen.
- Etablere ekspertdatabase, så det er muligt at sikre den rigtige kilde
til oplysning
- Radio/tv-programmer
- Undervisningsmateriale
- Temahæfter til brug i undervisning og folkeoplysning
- Borgerpanelvurderinger af etiske spørgsmål
- Debatfora på Internet
- Tilskudspulje til lokal debat
- Lokale konferencer om bioteknologi, så debatten rykkes ud fra Christiansborg.
- Workshop for græsrødder-, lokal og folketingspolitikere
BioTIK aktiviterne er under planlægning i regeringens task force, og
det bør i den forbindelse understreges, at der under udarbejdelsen af
ovenstående handlingsplan for BIOSAM ikke samtidig er blevet besluttet,
hvilke aktiviteter, der skal ske under BioTIK. Denne koordinering vil ske på
et senere tidspunkt, blandt andet i lyset af BIOSAMs og de enkelte råds
opgaver.
På baggrund af forslag vedtaget d. 30. januar 2001 i Folketinget har IFM
i samarbejde med SUM og JM udarbejdet et kommissorium for et genteknologiudvalg,
som nedsættes i maj 2001. Udvalget skal afdække muligheder og risici
inden for nye- bio- og genteknologier. Gruppen skal fokusere på stamcellekloning,
xenotransplantation, genterapi og gendiagnostik af raske.
Fødevareministeriet er i gang med at etablere et Fødevareetisk
Råd, som skal sikre en aktuel og bred debat om udviklingen i fødevareproduktionen
fra jord til bord.
Rådenes opgaver og aktiviteter
BIOSAM handlingsplanen vil i praksis udgøre en styrkelse
af den indsats, som allerede gøres af rådene for at rådgive
og skabe samfundsmæssig debat. Denne indsats gøres dels af de enkelte
råd, dels af rådene i samarbejde gennem BIOSAM. Nedenfor præsenteres
opgaver og aktiviteter for de enkelte råd, samt BIOSAMs aktiviteter.
Det Dyreetiske Råds primære lovfæstede opgave er at rådgive
regeringen og folketinget i spørgsmål indenfor dyreværn.
Det Dyreetiske Råd har ikke en direkte lovfæstet forpligtelse til
at informere offentligheden om disse spørgsmål. Rådets udtalelser,
herunder om dyreetiske spørgsmål i relation til bioteknologi, offentliggøres
dog oftest på pressemøder, og er derefter tilgængelige for
offentligheden. Rådets formand deltager desuden i vid udstrækning
i offentlige diskussioner om dyreetik og bioteknologi. I modsætning til
andre råd har Det Dyreetiske Råd ikke selvstændige ressourcer
til at arrangere informations- eller debatskabende aktiviteter. Denne form for
aktiviteter foregår derfor typisk i samarbejde med andre institutioner,
f.eks. Københavns Universitet eller gennem BIOSAM.
Opgaverne for Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet
er angivet i Lov om Dyreforsøg. Opgaverne består primært
i at vurdere ansøgninger og give tilladelser til dyreforsøg inden
for de rammer, som loven afstikker. Rådet for Dyreforsøg / Dyreforsøgstilsynet
informerer offentligheden gennem en årsberetning, der angiver anvendelsen
af forsøgsdyr i statistikker samt gengiver ordlyden af de meddelte tilladelser.
Årsberetningen rummer desuden forskellige artikler over emner med relation
til dyreforsøg. Artiklerne skrives af rådets medlemmer alene eller
i samarbejde med andre sagkyndige. Rådet for Dyreforsøg / Dyreforsøgstilsynet
informerer tillige offentligheden gennem offentlige høringer.
Det videnskabsetiske komitésystems opgave er at sikre beskyttelsen af
forsøgspersoner, der deltager i biomedicinske forskningsprojekter. Den
centrale komité har til opgave at 1) koordinere arbejdet i de regionale
komiteer og fastsætte retningslinier og rådgive disse i videnskabsetiske
spørgsmål, 2) følge forskningsudviklingen og virke for forståelsen
af de etiske problemstillinger, udviklingen kan medføre, og 3) behandle
forskningsprojekter, som er forelagt komiteen. Den Centrale Videnskabsetiske
Komité har især i de senere år holdt offentlige arrangementer
med henblik på at orientere og inddrage offentligheden, og styrke den
offentlige debat. Komitéen har særligt ønsket at sætte
forsøgspersoners rettigheder i forbindelse med deltagelse i forsøg
til debat. Det videnskabsetiske komitesystem har endvidere arbejdet for at stimulere
den offentlige debat ved at sætte fokus på områder, der involverer
forsøg med nye biomedicinske teknikker, senest ved en offentlig debat
om præimplantationsdiagnostik.
Det Etiske Råd: Informations- og debataktiviteter rettet mod befolkningen
er - ud over rådgivning af sundhedsmyndighederne - en kerneopgave for
Etisk Råd, jfr. § 9 i lov om Det Etiske Råd, hvori det foreskrives,
at rådet løbende skal informere offentligheden om udviklingen og
sit arbejde og tage initiativer til, at de etiske problemer, der opstår,
gøres til genstand for debat i offentligheden. Rådet kan i den
forbindelse bl.a. gøre brug af offentlige høringer. Inden for
de bevillingsmæssige muligheder udarbejder rådet debatoplæg
- herunder sådanne, som kan anvendes som undervisningsmateriale og som
led i folkeoplysningen. Rådet udsender redegørelser om bioetiske
problemstillinger, afholder konferencer og høringer, herunder i samarbejde
med andre organer inden for BIOSAM. Rådet driver en hjemmeside med oplysninger
om rådets arbejde og publikationer samt med links til en række relevante
inden- og udenlandske web-sites. Rådet yder tilskud til afholdelse af
debatarrangementer i lokalsamfundene.
Teknologirådet har til opgave at gennemføre teknologivurdering,
rådgive regeringen og Folketinget, samt at formidle resultaterne af sit
arbejde og fremme teknologidebatten. Rådet gør brug af forskellige
metoder til at løfte disse opgaver, herunder borgerinddragelse i teknologivurdering,
ekspert-arbejdsgrupper, workshopmetoder, opinionsundersøgelser, høringer
for og nyhedsbrev til Folketinget, informationsmøder for ministre eller
folketingsudvalg, konferencer, debatmateriale, tilskudsordning til lokal debat,
bladet TeknologiDebat (i papirversion og elektronisk), e-mail-servicen TeknoNyt,
hjemmeside mv. Bio- og genteknologi er en del af Teknologirådets arbejdsfelt,
som ofte behandles i samarbejde med andre institutioner og råd.
BIOSAM har 1) inviteret eksperter til BIOSAMs møder for at give de deltagende
råd et overblik over specifikke problemstillinger, 2) gennemført
rådgivning og bidraget til debatten gennem nyhedsbrevet "BIOSAM informerer"
og 3) gennem konferencer og høringer. BIOSAM har desuden udpeget problemstillinger,
som de deltagende råd efterfølgende har behandlet. Handlingsplanen
vil således muliggøre en styrkelse og udvidelse af BIOSAMs aktiviter,
indenfor den form for opgaver, som BIOSAM allerede har løst.
Organisering og finansiering af handlingsplanen
Det er tale om et samarbejdsprojekt med Miljø-, Fødevare,-
Sundheds-, Erhvervs- og Justitsministeriet for at skabe en fælles ejerskabsfornemmelse
for informering af Folketing og videndeling blandt ministerierne.
Budgettet på 1,6 mio.kr. årligt til ovenstående aktiviteter
skal forstås som et udgangspunkt for styrkelsen af BIOSAMs aktiviteter.
Det vil være op til BIOSAM løbende at revurdere erfaringerne fra
de igangsatte aktiviteter og eventuelt justere sammensætningen af aktiviteter,
under ansvar for at intentionerne med denne handlingsplan stadig forfølges.
Det er et ønske fra BIOSAM, at Teknologirådets sekretariat fungerer
som sekretariat for BIOSAM i forbindelse med dette organs varetagelse af opgaver
i henhold til handlingsplanen.
Relationer til BioTIK, forankret i EM
Arbejdet med 'BioTIK Task-forcen' er forankret i Erhvervsministeriet, men
omfatter også inddragelsen af Justits-, Sundheds-, Miljø-, Fødevare-,
Udenrigs- og udviklings, Undervisnings- samt IT- og Forskningsministeriet.
BIOSAM fokuserer på Folketinget, myndigheder og sektorforskning som målgruppe.
Formidling af perspektiverne i forskningen og vidensdeling ses som de primære
opgaver til brug i debat og koordinering af de mange aktører på
feltet.
BioTIK fokuserer på internationalt samarbejde, regulering samt debat
og information om etik og genteknologi med udgangspunkt i forbrugernes synspunkt,
hvor emnet i høj grad er fødevarer og fødevareproduktion,
samt anvendelse af et specifikt sæt af etiske kriterier.
De to initiativer har dog fælles berøringspunkter og kan supplere
hinanden. Det er samtidig væsentligt at fremhæve, at overlappende
initiativer i videst muligt omfang skal undgås for at opnå den bedste
udnyttelse af de samlede offentlige midler, som er stillet til rådighed.
Sidst
opdateret:
20-08-2002
