Tilmeld dig nyhedsbrevet "BIOSAM informerer"

Email:

Navn:


@

Printervenlig version

Printervenlig version Om BIOSAM - Formål

Samarbejdsorganet om bioteknologi - i daglig tale BIOSAM - er nedsat af regeringen som opfølgning på dagsorden om kloning vedtaget af Folketinget i maj 1997. Folketinget vedtog under forespørgselsdebatten (F64) en opfordring til regeringen om at finde en metode, der kan sikre at der i tide kan gribes ind over for udviklinger, der krænker samfundets etiske normer, samt skabe grundlag for en fornyet debat i befolkningen og i Folketinget om de etiske grænser for forskningen.

Samarbejdsorganets formål er at sikre åbenhed og information til offentligheden om den bioteknologiske forskning og om anvendelse af bioteknologi, samt at sikre at der så tidligt som muligt gøres opmærksom på udviklinger inden for forskning og anvendelse af bioteknologi, der kan tænkes at krænke samfundets etiske normer.

Samarbejdsorganet afholder halvårlige møder med offentligt og privat ansatte forskere, der beskæftiger sig med bioteknologi og anvendelse af bioteknologi. Formålet med disse møder mellem samarbejdsorganet og forskere er at få et overblik over den igangværende forskning og perspektiverne for den forventede udvikling i forskningen og anvendelsen af dens resultater, især med henblik på etiske og samfundsmæssige forhold.

--------------------------

BIOSAM's kommissorium lyder:

"KOMMISSORIUM FOR

Samarbejdsorgan

for etiske spørgsmål knyttet til bioteknologisk forskning
og anvendelse af bioteknologi,
herunder kloning og ændring af genfunktion hos pattedyr

1. Etisk Råd, Dyreetisk Råd, Dyreforsøgstilsynet (Rådet for Dyreforsøg), Teknologirådet og Den Centrale Videnskabsetiske Komité nedsætter efter aftale med forsknings,- justits- og sundhedsministrene et fælles samarbejdsorgan med følgende formål:

  • at sikre åbenhed og information til offentligheden om den bioteknologiske forskning og om anvendelse af bioteknologi, herunder kloning og ændring af genfunktion hos pattedyr,
  • at sikre, at der så tidligt som muligt gøres opmærksom på udviklinger inden for forskning og anvendelse af bioteknologi, der kan tænkes at krænke samfundets etiske normer, herunder kloning og ændring af genfunktion hos pattedyr.

Samarbejdsorganet sammensættes med 2 repræsentanter fra hvert af de deltagende råd, tilsyn og komitéer: Etisk Råd, Dyreetisk Råd, Dyreforsøgstilsynet (Rådet for Dyreforsøg), Teknologirådet og Den Centrale Videnskabsetiske Komité. Samarbejdsorganet vælger af sin midte formand/talsmand.

Samarbejdsorganet sekretariatbetjenes efter aftale med Forskningsministeriet.

Samarbejdsorganet indkalder og afholder halvårligt et møde med offentlig og privat ansatte forskere, der beskæftiger sig med bioteknologi og anvendelse af bioteknologi, herunder kloning og ændring af genfunktion hos pattedyr. Formålet med disse halvårlige møder mellem Samarbejdsorganet og forskere er at få overblik over den igangværende forskning og perspektiverne for den forventede udvikling i forskningen og anvendelsen af dens resultater, især med henblik på etiske og samfundsmæssige forhold.

Samarbejdsorganet har også mulighed for at indkalde til sådanne møder uden for den halvårlige cyklus."

 

Sidst opdateret: 20-08-2002

Informerer
Bioforum
Høringer
Fremtidspanel
Om BIOSAM
Formål
Orientering fra møder
Rådene bag
Medlemmer

Sekretariatet

 

 

 

BIOSAM er et samarbejdsorgan om etiske spørgsmål knyttet til forskning og anvendelse af bioteknologi, herunder kloning og ændring af genfunktion hos pattedyr. BIOSAM udgøres af repræsentanter fra Det Etiske Råd, Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Dyreetisk Råd, Rådet for Dyreforsøg og Teknologirådet, og har sekretariat i Teknologirådet.

Toldbodgade 12 - 1253 København K - Telefon 33 32 05 03 - Fax 33 91 05 09