Om BIOSAM - Om BIOSAM

Præsentationsnotat til Folketingets medlemmer marts 2002 - Klik her

Handlingsplan for styrkelse af BIOSAM
BIOSAM er et samarbejde om bioteknologi mellem eksisterende råd og blev etableret af regeringen i 1998 (se mere under BIOSAMs formål). BIOSAM er i 2001 efter ønske fra politisk side blevet styrket i form af etablering af en tre-årig handlingsplan for et udvidet aktivitetsområde, og med et indhold, der er udformet efter drøftelser med repræsentanter fra Forsknings-, Sundheds-, Miljø-, Fødevare-, Erhvervs- og Justitsministeriet. De samme ministerier bidrager tilsammen til finansieringen af planens aktiviteter.

Centralt for BIOSAMs udvidede opgave er et koordinerende og videndelende sigte blandt offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner m.fl med opgaver inden for det bioteknologiske om­råde.

Den oprindelig forespørgselsdebat (F64) i Folketinget torsdag den 22. maj 1997, som blandt andet førte til oprettelsen af BIOSAM - klik her. (3,65 MB. PDF-format.)

Baggrund og formål
Der er behov for tiltag, som gør, at bioteknologiområdet virker mindre fragmenteret og mere overskueligt især set fra politikernes vinkel. Folketingspolitikere bliver til stadighed sat i situationer, hvor de skal tage stilling til komplekse spørgsmål og problemstillinger på bioteknologiområdet. Samtidig er det et fagligt bredt videnskabsområde, som involverer en lang række ministerier. De har hver på deres myndighedsområde opbygget kompetencer og viden om bioteknologi.

Det er imidlertid væsentligt at koordinere myndighedernes aktiviteter på de forskellige områder, og det er væsentlig at sikre, at politikere og offentlighed kan få overblik over udviklingen.

Regeringen har da også allerede taget initiativer for at sikre den nødvendige koordinering. Der er således oprettet et samarbejdsforum mellem de forskellige etiske råd, som kaldes BIOSAM. Regeringen ønsker endvidere at etablere et fødevareetisk råd i et samarbejde mellem alle berørte ministerier.

Regeringen har etableret en tværministeriel BioTIK-task force, hvor alle berørte ministerier arbejder sammen om en fælles handlingsplan for etik og genteknologi i regi af forbrugervinklen. Regeringen vil også åbne en fælles hjemmeside på Internettet, som vil give overblik over myndighedernes aktiviteter vedrørende bioteknologi.

Da bioteknologien imidlertid udvikler sig kraftigt i disse år, kan der være grund til at forstærke de koordinerende initiativer, som allerede er taget, ikke mindst for at give Folketinget bedre mulighed for at følge og drøfte udviklingen.

Formålet med handlingsplanen for BIOSAM er derfor som led i regeringens tiltag på det bioteknologiske område at styrke den tværgående koordinering ved at igangsætte en række initiativer med fokus på følgende:

1. dels at formidle forsknings- og videnssiden til folketing - og evt. lokalpolitikere, så de bliver bedre klædt på til at debattere og tage beslutninger vedr. tværgående emner inden for bioteknologi, og
2. dels at imødekomme behovet for større videndeling og koordinering blandt ministerier, rådsstrukturen samt andre offentlige instanser med opgaver på bioteknologiområdet.

BIOSAM vil varetage disse initiativer. BIOSAM er et permanent samarbejdsforum mellem Etisk Råd, Dyreetisk Råd, Dyreforsøgstilsynet, Teknologirådet og Den Centrale Videnskabsetiske Komité.

Rådene ser en mulighed for at styrke koordineringen gennem bedre formidling af den viden, der eksisterer blandt aktørerne og ved at bidrage til synliggørelse af de opgaver, der varetages.

Denne viden kan både bruges til at styrke oplysning og politisk debat om bioteknologi rundt om i landet og til at give Folketinget bedre mulighed for at være orienteret om udviklingen. Samtidig vil regeringen fortsætte og forstærke det igangværende samarbejde mellem alle berørte ministerier om at gennemføre fælles aktiviteter med henblik på at synliggøre regeringens initiativer på området.

BIOSAMs status som samarbejdsforum fastholdes. Styrkelsen af BIOSAM berører ikke rådenes uafhængighed, og det enkelte råds ansvar flyttes ikke fra rådet til BIOSAM. Desuden vil ansvaret for udmøntningen af handlingsplanen ligge hos BIOSAMs 5 råd.

Aktiviteter - start efterår 2001
Handlingsplanen ses i første omgang som et 3-årigt projektforløb til styrkelse af BIOSAMs informations - og koordineringsaktiviteter. Derefter skal handlingsplanens aktiviteter evalueres.

Det forventes, at prisen for handlingsplanen i BIOSAMs regi ligger i størrelsesorden 1,6 mio. kr. årligt. Aktiviteter som kan igangsættes i 2001 forventes at koste 1,2 mio. kr. Der henvises til vedlagte budgetoversigt for aktiviteterne.

For at sikre den nødvendige fleksibilitet anses budgetoversigten som begrundende for bevillingen, men ikke som bindende for bevillingens anvendelse, så længe denne retter sig imod samme målgrupper med samme intentioner som nærværende aktivitetsplan.

BIOSAM, IFM og de øvrige berørte ministerier foreslår i fællesskab følgende aktiviteter med start efterår 2001 inden for koordinering og aktiviteter rettet mod Folketinget.

Koordinering

Koordineringsmøder
Halvårlige møder med deltagelse af BIOSAM, ministeriernes embedsmænd samt andre offentlige instanser med opgaver på bioteknologiområdet. Møderne har til formål at orientere gensidigt om aktiviteter og problemstillinger hos den enkelte aktør, som kan være af fælles interesse, med henblik på samspil og aftalt koordinering. Møderne skal i så henseende orientere og koordinere bredt, og skal således ikke nødvendigvis samle sig om et enkelt tema. Møderne vil typisk vare en halv dag.

BIOFORUM Tema-konferencer
Der afholdes temakonferencer som et forum for videndeling og debat blandt myndigheder, råd/nævn, forskningsinstitutioner, græsrodsorganisationer m.fl. Ved de halvårlige temakonferencer præsenteres og debatteres et tværgående emne inden for bioteknologien. Deltagerne udgøres af en relativt fast kreds af inviterede, kaldet BIOFORUM, så konferencerne kan være et fælles tilbagevendende samlingspunkt for aktørerne.

Konferencerne har også MF'ere som målgruppe, idet de herved kan gives en platform for at deltage i en kvalificeret offentlig debat om bioteknologi. Der skal være mulighed for at variere formen, så der f.eks. kan afholdes workshops el.lign. ved temakonferencerne.

Temaerne fastlægges af BIOSAM bl.a. på baggrund af koordineringsmøderne. Der kunne f.eks. være tale om miljøspørgsmål, sundhed, international regulering, etik, fødevarer og dyreetiske spørgsmål.

Aktiviteter rettet mod Folketinget
For at styrke Folketingets muligheder for at følge og debattere udviklingen indenfor bioteknologi sker der generelt en styrkelse af BIOSAMs koordinerende og informative funktioner:
- Flere udgaver af nyhedsbrevet "BIOSAM informerer", som opfølgning på de øvrige aktiviteter. Nyhedsbrevet henvender sig til Folketinget, regeringen og pressen.

- En styrkelse af BIOSAMs hjemmeside. Dette begrænses til at handle om BIOSAMs aktiviteter (inkl. aktiviteter hos de deltagende råd og nævn). Der vil ske en gensidig henvisning mellem regeringens fælles BioTIK-hjemmeside og BIOSAMs hjemmeside, hvor dette er relevant. BIOSAMs hjemmeside vil synliggøre, hvad de 5 råd hver for sig foretager sig på forskellige bioteknologiske områder.

- Et Fremtidspanel, (jf. Teknologirådets fremtidspanel om 'det aldrende samfund') bestående af MF'ere, kan etableres i samarbejde mellem Folketinget og BIOSAM, som sekretariatsbetjener panelet. Fremtidspanelet følger over en årrække bioteknologi-området gennem blandt andet høringer og udformer tvær-politiske notater om de langsigtede politiske muligheder og udfordringer fra bioteknologien. Fremtidspanelet vil blive støttet i sit arbejde gennem aktiviteter af samme størrelsesorden som en Folketingshøring eller et par åbne udvalgsseminarer. Derudover kan panelet naturligvis deltage i BIOFORUMs temakonferencer, andre aktiviteter iværksat af de 5 råd under BIOSAM samt aktiviteter under regeringens 'BioTIK Task-force'.

- Folketings-høringer. Én høring årligt. Høringen vil almindeligvis være afledt af de øvrige aktiviteter men fokusere på politiske problemstillinger og handlemuligheder inden for typisk ret presserende politiske opgaver. Høringen giver politikerne mulighed for at gå i dybden med et emne.

Andre tiltag inden- og udenfor rådsstrukturen
Isoleret betragtet tilfredsstiller ovenstående aktiviteter naturligvis ikke til fulde politikernes, borgernes og myndighedernes behov for ny viden, debat og koordinering på bioteknologiområdet. De skal derfor ses i sammenhæng med de aktiviteter, der gennemføres af rådene, og med de initiativer, der i øvrigt er iværksat af regeringen. For at danne et overblik over, i hvilken sammenhæng denne handlingsplan indgår, præsenteres nedenfor regeringens og rådenes andre tiltag, samt BIOSAM handlingsplanens samspil hermed.

Myndighedernes aktiviteter
Regeringens BioTIK-projekt vil styrke koordineringen mellem myndighederne og skabe et lettilgængeligt overblik over, hvad der sker på det bioteknologiske område. Projektet åbner en central hjemmeside om etik og genteknologi, som bl.a. vil give overblik over:
- danske myndigheders opgaver og aktiviteter
- EU og andre internationale organisationers aktiviteter
- de politiske partiers arbejde og synspunkter

Desuden vil hjemmesiden give overblik over aktuelle begivenheder på området: f.eks. konferencer, folketingsdebatter, tv-udsendelser, EU-møder etc.

Hvad angår informations- og debataktiviteter til den bredere befolkning er der tale om kerneopgaver under BioTIK-handlingsplanen. Der vil således i forbindelse med BioTIK blive iværksat en række informations- og debataktiviteter med henblik på at få inddraget brede befolkningsgrupper i en fornyet samfundsdebat om etik og genteknologi. Teknologirådet har udarbejdet et samlet oplæg om nye debat- og informationsaktiviteter i den tværministerielle BioTIK- task force. Teknologirådet har peget på følgende aktiviteter:
- "Early warning", som skal give overblik over kommende bioteknologiske nyskabelser.
- Ekspertseminarer, som med et beredskab hurtigt kan yde rådgivning f.eks. vedr. aktuelle biotek-sager i pressen.
- Etablere ekspertdatabase, så det er muligt at sikre den rigtige kilde til oplysning
- Radio/tv-programmer
- Undervisningsmateriale
- Temahæfter til brug i undervisning og folkeoplysning
- Borgerpanelvurderinger af etiske spørgsmål
- Debatfora på Internet
- Tilskudspulje til lokal debat
- Lokale konferencer om bioteknologi, så debatten rykkes ud fra Christiansborg.
- Workshop for græsrødder-, lokal og folketingspolitikere

BioTIK aktiviterne er under planlægning i regeringens task force, og det bør i den forbindelse understreges, at der under udarbejdelsen af ovenstående handlingsplan for BIOSAM ikke samtidig er blevet besluttet, hvilke aktiviteter, der skal ske under BioTIK. Denne koordinering vil ske på et senere tidspunkt, blandt andet i lyset af BIOSAMs og de enkelte råds opgaver.

På baggrund af forslag vedtaget d. 30. januar 2001 i Folketinget har IFM i samarbejde med SUM og JM udarbejdet et kommissorium for et genteknologiudvalg, som nedsættes i maj 2001. Udvalget skal afdække muligheder og risici inden for nye- bio- og genteknologier. Gruppen skal fokusere på stamcellekloning, xenotransplantation, genterapi og gendiagnostik af raske.

Fødevareministeriet er i gang med at etablere et Fødevareetisk Råd, som skal sikre en aktuel og bred debat om udviklingen i fødevareproduktionen fra jord til bord.

Rådenes opgaver og aktiviteter
BIOSAM handlingsplanen vil i praksis udgøre en styrkelse af den indsats, som allerede gøres af rådene for at rådgive og skabe samfundsmæssig debat. Denne indsats gøres dels af de enkelte råd, dels af rådene i samarbejde gennem BIOSAM. Nedenfor præsenteres opgaver og aktiviteter for de enkelte råd, samt BIOSAMs aktiviteter.

Det Dyreetiske Råds primære lovfæstede opgave er at rådgive regeringen og folketinget i spørgsmål indenfor dyreværn. Det Dyreetiske Råd har ikke en direkte lovfæstet forpligtelse til at informere offentligheden om disse spørgsmål. Rådets udtalelser, herunder om dyreetiske spørgsmål i relation til bioteknologi, offentliggøres dog oftest på pressemøder, og er derefter tilgængelige for offentligheden. Rådets formand deltager desuden i vid udstrækning i offentlige diskussioner om dyreetik og bioteknologi. I modsætning til andre råd har Det Dyreetiske Råd ikke selvstændige ressourcer til at arrangere informations- eller debatskabende aktiviteter. Denne form for aktiviteter foregår derfor typisk i samarbejde med andre institutioner, f.eks. Københavns Universitet eller gennem BIOSAM.

Opgaverne for Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet er angivet i Lov om Dyreforsøg. Opgaverne består primært i at vurdere ansøgninger og give tilladelser til dyreforsøg inden for de rammer, som loven afstikker. Rådet for Dyreforsøg / Dyreforsøgstilsynet informerer offentligheden gennem en årsberetning, der angiver anvendelsen af forsøgsdyr i statistikker samt gengiver ordlyden af de meddelte tilladelser. Årsberetningen rummer desuden forskellige artikler over emner med relation til dyreforsøg. Artiklerne skrives af rådets medlemmer alene eller i samarbejde med andre sagkyndige. Rådet for Dyreforsøg / Dyreforsøgstilsynet informerer tillige offentligheden gennem offentlige høringer.

Det videnskabsetiske komitésystems opgave er at sikre beskyttelsen af forsøgspersoner, der deltager i biomedicinske forskningsprojekter. Den centrale komité har til opgave at 1) koordinere arbejdet i de regionale komiteer og fastsætte retningslinier og rådgive disse i videnskabsetiske spørgsmål, 2) følge forskningsudviklingen og virke for forståelsen af de etiske problemstillinger, udviklingen kan medføre, og 3) behandle forskningsprojekter, som er forelagt komiteen. Den Centrale Videnskabsetiske Komité har især i de senere år holdt offentlige arrangementer med henblik på at orientere og inddrage offentligheden, og styrke den offentlige debat. Komitéen har særligt ønsket at sætte forsøgspersoners rettigheder i forbindelse med deltagelse i forsøg til debat. Det videnskabsetiske komitesystem har endvidere arbejdet for at stimulere den offentlige debat ved at sætte fokus på områder, der involverer forsøg med nye biomedicinske teknikker, senest ved en offentlig debat om præimplantationsdiagnostik.

Det Etiske Råd: Informations- og debataktiviteter rettet mod befolkningen er - ud over rådgivning af sundhedsmyndighederne - en kerneopgave for Etisk Råd, jfr. § 9 i lov om Det Etiske Råd, hvori det foreskrives, at rådet løbende skal informere offentligheden om udviklingen og sit arbejde og tage initiativer til, at de etiske problemer, der opstår, gøres til genstand for debat i offentligheden. Rådet kan i den forbindelse bl.a. gøre brug af offentlige høringer. Inden for de bevillingsmæssige muligheder udarbejder rådet debatoplæg - herunder sådanne, som kan anvendes som undervisningsmateriale og som led i folkeoplysningen. Rådet udsender redegørelser om bioetiske problemstillinger, afholder konferencer og høringer, herunder i samarbejde med andre organer inden for BIOSAM. Rådet driver en hjemmeside med oplysninger om rådets arbejde og publikationer samt med links til en række relevante inden- og udenlandske web-sites. Rådet yder tilskud til afholdelse af debatarrangementer i lokalsamfundene.

Teknologirådet har til opgave at gennemføre teknologivurdering, rådgive regeringen og Folketinget, samt at formidle resultaterne af sit arbejde og fremme teknologidebatten. Rådet gør brug af forskellige metoder til at løfte disse opgaver, herunder borgerinddragelse i teknologivurdering, ekspert-arbejdsgrupper, workshopmetoder, opinionsundersøgelser, høringer for og nyhedsbrev til Folketinget, informationsmøder for ministre eller folketingsudvalg, konferencer, debatmateriale, tilskudsordning til lokal debat, bladet TeknologiDebat (i papirversion og elektronisk), e-mail-servicen TeknoNyt, hjemmeside mv. Bio- og genteknologi er en del af Teknologirådets arbejdsfelt, som ofte behandles i samarbejde med andre institutioner og råd.

BIOSAM har 1) inviteret eksperter til BIOSAMs møder for at give de deltagende råd et overblik over specifikke problemstillinger, 2) gennemført rådgivning og bidraget til debatten gennem nyhedsbrevet "BIOSAM informerer" og 3) gennem konferencer og høringer. BIOSAM har desuden udpeget problemstillinger, som de deltagende råd efterfølgende har behandlet. Handlingsplanen vil således muliggøre en styrkelse og udvidelse af BIOSAMs aktiviter, indenfor den form for opgaver, som BIOSAM allerede har løst.

Organisering og finansiering af handlingsplanen
Det er tale om et samarbejdsprojekt med Miljø-, Fødevare,- Sundheds-, Erhvervs- og Justitsministeriet for at skabe en fælles ejerskabsfornemmelse for informering af Folketing og videndeling blandt ministerierne.

Budgettet på 1,6 mio.kr. årligt til ovenstående aktiviteter skal forstås som et udgangspunkt for styrkelsen af BIOSAMs aktiviteter. Det vil være op til BIOSAM løbende at revurdere erfaringerne fra de igangsatte aktiviteter og eventuelt justere sammensætningen af aktiviteter, under ansvar for at intentionerne med denne handlingsplan stadig forfølges.

Det er et ønske fra BIOSAM, at Teknologirådets sekretariat fungerer som sekretariat for BIOSAM i forbindelse med dette organs varetagelse af opgaver i henhold til handlingsplanen.

Relationer til BioTIK, forankret i EM
Arbejdet med 'BioTIK Task-forcen' er forankret i Erhvervsministeriet, men omfatter også inddragelsen af Justits-, Sundheds-, Miljø-, Fødevare-, Udenrigs- og udviklings, Undervisnings- samt IT- og Forskningsministeriet.

BIOSAM fokuserer på Folketinget, myndigheder og sektorforskning som målgruppe. Formidling af perspektiverne i forskningen og vidensdeling ses som de primære opgaver til brug i debat og koordinering af de mange aktører på feltet.

BioTIK fokuserer på internationalt samarbejde, regulering samt debat og information om etik og genteknologi med udgangspunkt i forbrugernes synspunkt, hvor emnet i høj grad er fødevarer og fødevareproduktion, samt anvendelse af et specifikt sæt af etiske kriterier.

De to initiativer har dog fælles berøringspunkter og kan supplere hinanden. Det er samtidig væsentligt at fremhæve, at overlappende initiativer i videst muligt omfang skal undgås for at opnå den bedste udnyttelse af de samlede offentlige midler, som er stillet til rådighed.

Sidst opdateret: 20-08-2002