Printervenlig
version
BIOSAM - Koordineringsmøder - Deltagerkreds - Printervenlige version
Koordineringsmøder - Orientering fra møder
Koordineringsmøde tirsdag den 18. februar 2003 kl. 9.30 – 13.30.
Mødets deltagere:
Johannes Lundin Brockdorff, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Mette Due Theilade, Lægemiddelstyrelsen
Bent Rasmussen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Svend Pedersen, Plantedirektoratet
Mette Gjerskov, Forbrugerstyrelsen, BioTIK-sekretariatet
Karin Dahl Jørgensen, Forskningsstyrelsen
Christina Gulisano, Justitsministeriet (istedet for Jacob Waage)
Brigitta Pürschel Christensen, Skov- og Naturstyrelsen
Berit Faber, Den Etiske Råds sekretariat
Ole Olsen, Danmarks Jordbrugsforskning
Torben Klein, Teknologirådet
Edith Holm, Den Centrale Videnskabsetiske Komité
Ole Hartling, Etisk Råd
Inge Berg Hansen, Den Centrale Videnskabsetiske Komités sekretariat
Karsten Vig Jensen, Dyreetisk Råd
Annette Abildskov, Fødevareministeriet (istedet for Else Molander)
Lars Klüver, Teknologirådet
Liselotte Willer, Den Centrale Videnskabsetiske Komités sekretariat
Stine B. Christiansen, fagl. sekr., Dyreetisk Råd
Anne Lykkeskov, Etisk Råds sekretariat
Ida Leisner, Teknologirådets sekretariat
Anne Funch Rohmann, Teknologirådets sekretariat, BIOSAMs sekretariat
(referent)
Eksterne oplægsholdere:
Merete Reuss, Videnskabsministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Torben Greve, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Afbud/ikke tilstede ved mødet:
Michael Madsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen
Peter Saugmann-Jensen, Sundhedsstyrelsen
Finn Kamper Jørgensen, Den Centrale Videnskabsetiske Komité
Mette Hartlev, Etisk Råd
Finn W. Henriksen, Dyreforsøgstilsynet
Anett Weber, Dyreforsøgstilsynet
Niels Kroer, Danmark Miljøundersøgelser
Jacob Waage, Justitsministeriet
Else Molander, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Jan Svejgaard Jensen, Forskningscenter for Skov og Landskab
Peter Sandøe, Dyreetisk Råd
Jette Petersen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, departementet
Dagsorden for mødet:
•
Åbning af mødet v. Torben Klein, koordinator, BIOSAM
•
Gensidig orientering: Aktuelle/nært forestående udviklinger og
aktiviteter inden for hver af myndighe-dernes/rådenes ansvarsområde.
•
Oplæg: ”Sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle
og økologiske afgrøder”, kort præsentation af vurderinger
og konklusioner i ny rapport fra ekspertgruppe nedsat af Fødevareministeri-et,
v. Svend Pedersen, Plantedirektoratet
•
Kloning af dyr – status og fremkig:
Oplæg: Den politiske og juridiske proces. Hvad er status - forløbet
frem til nu og især det videre forløb med hensyn til det lovforslag,
der skal
fremsættes i næste folketingssamling, dvs. udarbejdelse af kommissorium,
arbejdet i det lovforberedende udvalg, herunder hvordan det lovforberende
arbejde er tænkt understøttet. v. Merete Reuss, kontorchef,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Oplæg: Den forskningsmæssige status. Hvor er man nu på det
faglige forskningsfelt, hvad er perspekti-verne, hvad er erfaringerne af processen
hidtil i forhold til den politiske debat vedr.dyrekloning? v. Tor-ben Greve,
professor, Klinisk Institut, Den Kgl. Veterinære og Landbohøjskole
- spørgsmål og debat
• Idéer til emner/problemstillinger, som BIOSAM kan tage op som
tema for BioForum-konferencer eller via andre aktiviteter.
•
Evt.
Gensidig orientering blandt deltagerne
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling var opdragsgiver på høringen
i januar om stamcelle-forskning, en høring som blev arrangeret af BIOSAM.
Hvad angår arbejdet med en evt. revision af loven om kunstig befrugtning
ligger dette i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regi. Det lovforberedende
arbejde vedr. dyrekloning er gået i gang, hvilket beskrives i et senere
oplæg på mødet. (se
evt. mere om det lovforberende arbejde her)
I Indenrigs- og Sundhedsministeriets regi pågår der overvejelser
vedrørende revision af lov om kunstig befrugtning. Et muligt scenarie
kunne være at fremme et lovforslag i denne folketingssamling. Om det
kan passe ind, kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Stamcelle-problematikken
vurderes at kunne være omfattet af loven om kunstig befrugtning, dvs.
kræver ikke ny lovgivning.
På baggrund af ministeriets tidligere rapport vedrørende biobanker
er ventes et lovforslag at kunne blive udsendt i en bred høring og herefter
kunne fremsættes i den kommende folketingssamling.
I Lægemiddelstyrelsen har en indsats været knyttet til problemerne
med genterapi-forsøg for nylig, hvor to børn behandlet med genterapi
har fået leukæmi, hvilket skaber opmærksomhed om genterapis
virkning og bivirkninger. En arbejdsgruppe under den europæiske lægemiddelkomité står
for en fælles koordinering på området, men de enkelte lande
bestemmer selv hvad de gør med hensyn til kliniske protokoller.
Blandt andet Italien, USA, Sverige og Frankrig er, i hvert fald midlertidigt,
stoppet med genterapi-forsøg. I Danmark er der p.t. ingen forsøg
i gang.
En udfordring for genterapien er at sikre at vektorer sætter sig specifikt
i genomet, hvilket er vanskeligt. Dy-reforsøg har afsløret disse
risici ved behandlingen, men det skete samtidig med den humane genterapi. At
risici ved behandlingen var så store var ikke kendt på forhånd.
I Skov- og Naturstyrelsen har man for et par uger siden modtaget de to første
ansøgninger om GMO-markedsføring siden 1999. Moratoriet skal
herefter stå sin prøve, regeringen ønsker at afvente de
nye regler for mærkning og sporbarhed før stillingtagen.
Styrelsen har indledt den danske procedure, dvs. udsendt ansøgningerne
til eksperter og i en bredere høring blandt borgere via hjemmeside og
avisannoncer. Borger-delen er led i det nye udsætningsdirektiv.
Derudover har styrelsen en aktie i den faglige udredning vedrørende
sameksistens mellem genetisk modifice-rede, konventionelle og økologiske
afgrøder.
Plantedirektoratet har sammen med Fødevaredirektoratet og Danmarks
Miljøundersøgelser stået for risiko-vurderingen af de to
ansøgninger, som handler om tilladelse til import af høstprodukter
af herbicidtolerant rasp og majs. Skulle det hidtidige moratorium ophæves
vil der formentlig også indløbe ansøgning om dyrkningstilladelse.
Dette ville i så fald kræve en ny, selvstændig godkendelsesprocedure.
I Den Centrale Videnskabsetiske Komité (CVK) er man blandt andet optaget
af arbejdet i EU-kommissionen vedr. Good Clinical Praxis, som pt. er langt
fra afklaring, hvilket er problematisk da dette har indflydelse på den
ny lov om CVK, en lov der derfor mangler instrumenter til at kunne blive færdiggjort
inden 1. maj.
Dyreetisk Råd har lavet en udtalelse om pelsdyrproduktion i Danmark – hvis
vi fortsat skal have en dansk produktion, hvilke ændringer skal der så ske?
Rapporten er blevet godt modtaget af pelsdyrbranchen.
Rådet nedsætter snarest en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse
af en udtalelse om hold af kvæg. Rå-det arbejder desuden på en
udtalelse om katte. En tidligere udtalelse vedr. hold af heste er medvirkende
til at der nu nedsættes en arbejdsgruppe om hold af heste i Justitsministeriets
regi.
Etisk Råd udsendte den 22. januar, dagen før høringen
om stamcelleforskning, et debatoplæg om fosteran-lægs etiske status.
Er det et menneske – eller er det kimen til et menneske?
Som BIOSAM-repræsentant i BioTIKs Følgegruppe kunne Etisk Råd
viderebringe en opfordring til de enkelte råd i BIOSAM om at deltage
i et debat- og informationsprojekt under BioTIK.
Folketingets Fødevareudvalg har bedt Etisk Råd om et høringssvar
vedrørende plantegenetiske ressourcer, for såvidt angår
den sundhedsmæssige del. Som noget nyt ligger Etisk Råd nu sine
høringssvar på Rådets hjemmeside www.etiskraad.dk.
BioTIK forbereder at igangsætte et debat- og informationsprojekt til
efteråret, hvis indhold endnu ikke er skruet helt sammen. Et emne vil
formentlig være dyrekloning og rådene i BIOSAM vil være velkomne
til at deltage i projektets arbejdsgruppe/følgegruppe med henblik på at
indkredse de væsentlige elementer.
BioTIK-sekretariatet har netop lavet en evaluering af BioTIKs nyhedsbrev og
har modtaget god respons. Og derfor besluttet at fortsætte udgivelsen
af nyhedsbrevet, som man kan tilmelde sig via www.biotik.dk.
Første møde er afholdt i en arbejdsgruppe vedrørende
udvikling af bioetiske virksomhedsværktøjer, der kan bidrage til
at systematisere bioteknologiske virksomheders bioetiske arbejde. Såvel
virksomheds- som forskningsverdenen er repræsenteret i arbejdsgruppen.
I første omgang er der tale om et forprojekt, det egentlige projekt
ventes igangsat til efteråret.
Som led i Teknologirådets arbejdsplan er et projekt om patentsystemets
fremtid med indhold af en kortlæg-ningsdel samt en mere debatorienteret
del. Projektet vil evt. blive koordineret med rådets søsterorganisationer
i Europa. Projektet, der igangsættes i løbet af foråret,
vil kunne omhandle de problemer, der er i videns-samfundet og give et overblik
over alternative løsninger på beskyttelse af opfindelser.
Projektet Genteknologi og fødevareforsyning i den tredje verden har
til formål at vurdere om dansk udvik-lingsbistand med fordel kan inddrage
gensplejsede afgrøder i arbejdet for at forbedre levevilkårene
for de fattigste befolkningsgrupper. En arbejdsgruppe står for vurderingen
på baggrund af to workshops, der hand-ler om henholdsvis det landbrugs-
og miljømæssige aspekt samt de samfundsmæssige, økonomiske,
etiske og kulturelle aspekter af at støtte genmodificerede afgrøder
i ulande.
Oplæg:
”Sameksistens
mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske
afgrøder” (PDF Format), kort præsentation af vurderinger
og konklusioner i ny rapport fra ekspertgruppe nedsat af Fødevareministeriet,
v. Svend Pedersen, Plantedirektoratet.
På baggrund af udredningen er en strategi for sameksistens i øjeblikket
under udarbejdelse og en endelig strategi fremlægges formentlig i marts.
Kloning af dyr – status og fremkig:
Oplæg: Den
politiske og juridiske proces (PDF Format). Hvad er status – forløbet
frem til nu og især det videre forløb med hensyn til det lovforslag,
der skal fremsættes i næste folketingssamling, dvs. udarbejdelse
af kommisso-rium, arbejdet i det lovforberedende udvalg, herunder hvordan det
lovforberende arbejde er tænkt understøt-tet. v. Merete Reuss,
kontorchef, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Oplæg:
Den forskningsmæssige
status (PDF Format). Hvor er man nu på det
faglige forskningsfelt, hvad er perspektiverne, hvad er erfaringerne af processen
hidtil i forhold til den politiske debat vedr.dyrekloning? v. Torben Greve,
professor, Klinisk Institut, Den Kgl. Veterinære og Landbohøjskole.
Idéer til emner/problemstillinger, som BIOSAM kan tage op
Offentlig-privat
forskningssamarbejde. Det blev foreslået at der er
behov for en afbalanceret udveksling af grundlaget for hvornår der skal
vælges enten offentlig eller privat forskning, eller et samarbejde. Behov
for en fælles normdannelse. Er der emner/problemstillinger, der ikke
kan nyde fremme som følge af samar-bejdskravet? Krav om samarbejde kan
medføre forvridning af sektorforskning.
Der er emner der ikke er relevante i forhold til en samfinansieringsmodel – og
som derfor ikke tages op, for eksempel et emne som alternativer til dyreforsøg,
hvor det af nogle blev vurderet at det offentlige skal være drivkraft
i forhold til at skabe ændringer.
Afgørende parametre for prioritering af forskning er hvad bliver folk
syge af – og dermed skal behandles for? Studenterbevægelsen – hvor
søger de studerende hen? På hvilke områder er der kommerciel
interesse?
Erfaringerne med genterapi, en teknologi der for år tilbage var store
forventninger til. Vurderinger i forhold til sikkerheden i forbindelse med
genterapi bør tages op til revurdering. Der synes at fremstå en
renæssance for genterapi for så vidt angår fx behandling
for kredsløbsforstyrrelser.
Mødeplan for deltagerkredsen ved BIOSAMs koordineringsmøder:
2003
Tirsdag den 18. februar kl. 9.30 – 13.30 / Koordineringsmøde
(inkl. frokost)
Juni / BioForum-konference, ”Alternativer til dyreforsøg”,
arrangeret i samarbejde mellem Teknologirådet, Dyreetisk Råd, Dyreforsøgstilsynet
m.fl.
Tirsdag den 9. september kl. 9.30 – 13.30 / Koordineringsmøde
(inkl. frokost)
Uge 41 (6.-10.oktober) / BioForum–konference om farmakogenetik
BIOSAMs halvårlige koordineringsmøder afholdes i Teknologirådet.
Sidst
opdateret:
19-03-2003
