Printervenlig
version
BIOSAM - Koordineringsmøder - Deltagernes opgaver indenfor bioteknologi - Printervenlig version
Koordineringsmøder - Deltagernes opgaver indenfor bioteknologi
Orientering fra BIOSAMs møder
og BioForum finder du under deres respektive
menupunkter i højre side.Præsentation af de deltagende myndigheder
på BIOSAMs koordineringsmøder.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har som sit overordnede
ansvarsområde inden for bioteknologien at sikre de bedst mulige rammer
for de sektorer, der beskæftiger sig med bioteknologisk forskning og udvikling
og samspillet mellem dem. Dette angår generelt såvel nationale som
internationale forskningsinstitutioner og programmer i både offentligt
og privat regi, universiteternes kandidat- og forskeruddannelser og erhvervs-
og innovationspolitikken på området.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har flere råd og institutioner
i tilknytning til sit ressort, som er involveret i bioteknologi. Det drejer
sig om universiteterne, Forskningscenter Risø, de statslige forskningsråd
og Forskningsforum, Danmarks Forskningsråd, uddannelsesråd for natur-
og sundhedsvidenskabelige uddannelser, Analyseinstitut for Forskning, Forskeruddannelsesrådet,
Danmarks Grundforskningsfond, Den Centrale Videnskabsetiske komité, de
videnskabsetiske komitéer, Rådet for Teknologisk Service, de Godkendte
Teknologiske Serviceinstitutter samt Teknologirådet.
Derudover har ministeriet ansvar for genteknologiudvalget, som skal afdække
muligheder og risici inden for nye bio- og genteknologier, samt udvalget vedrørende
revision af loven om de videnskabsetiske komitéer. Endelig har ministeriet
nedsat et panel for teknologisk fremsyn for bio- og sundhedsteknologi.
Sundhedsministeriet
Ministeriet har ansvar for medicinsk genteknologi, arbejder med human genetik
f.eks. organtransplantion, xenotransplantion og stamcelleforskning. Lægemiddellovgivning,
regulering af genteknologiske lægemidler. Varetager lov om kunstig befrugtning,
regler for anvendelse af æg i forbindelse med forskning og behandling.
Formel myndighed for Etisk Råd. Biomedicin og EU, forhandler pt.
tillægsprotokoller. Internationalt sidder ministeriet med i udvalg, der
er relateret til human genetik.
- Lægemiddelsstyrelsen står for vurdering og godkendelse
af (nye) lægemidler, ved bioteknologiske lægemidler skal denne gå
igennem EU. Udarbejder retningslinier for godkendelse af nye lægemidler.
Kontrol med kliniske, genterapeutiske forsøg. Er internationalt med i
udvalg vedr. retningslinier for godkendelse af genterapi i EU.
- Sundhedsstyrelsen.
Miljøministeriet
Danmarks Miljøundersøgelses (DMU) ansvarsområde
i relation til bioteknologi er at dække miljøadministrationens
og offentlighedens behov for viden vedrørende miljørisici ved
anvendelse af mikroorganismer og genmodificerede planter i industri og landbrug.
Endvidere er målet at bidrage til udviklingen af nye rene miljøbioteknologier.
Dette betyder, at DMU's administrative og forskningsmæssige arbejde omfatter:
- Miljømæssig risikovurdering af (gensplejsede) mikroorganismer
og gensplejsede planter
- Beskrivelse af mulige effekter på den vilde flora og fauna ved brug
af genetisk modificerede planter, herunder studier af interaktioner mellem
arter (plante-konkurrence og fødekæde-effekter)
- Risikovurdering af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler og optimering
af midlerne til renere teknologi
- Optimering og udvikling af teknikker til oprensning af kemikalieforurenede
grunde ved hjælp af mikroorganismer (bioremediering)
- Forskningscenter for skov og landskab
- Miljøstyrelsen
- Skov- og Naturstyrelsen. Aktiviteterne spænder fra det meget
overordnede til det mere konkrete arbejde. Skov- og Naturstyrelsen har ansvaret
for de miljømæssige vurderinger og godkendelser i forbindelse med
forsøgsudsætning og markedsføring af genetiske modificerede
organismer. På GMO-området er Skov- og Naturstyrelsen er desuden
indvolveret i forhandlingen af EU-direktiver og forordninger samt internationale
aftaler, som fx. Cartagena-protokollen. Skov- og Naturstyrelsen har desuden
ansvar for at påse at amternes tilsyn i forbindelse med forsøgsudsætninger
er tilstrækkeligt, samt at føre tilsyn med indesluttet anvendelse
af GMO.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Genteknologi bredt. Kerneområde er regulering og kontrol på
marken, forskningssiden, i forretninger. F.eks. regulering af brugen af genmodificerede
frø og efterfølgende kontrol. Tilsyn og kontrol med GMO-forekomst
i korn og foder, fx i forhold til den økologiske sektor. Er internationalt
med i flere udvalg og forhandler på Danmarks vegne.
- Fødevareministeriets departement ser på muligheder og
barrierer inden for bioteknologi.
- Plantedirektoratets opgaver inden for bioteknologi:
Plantedirektoratet udfører administrations- og kontrolopgaver i henhold
til lovgivningen og frø og sædekorn, foderstoffer, gødning,
plantesundhed, kartofler, frugt og grønt, forstligt formeringsmateriale,
økologisk jordbrugsproduktion, EU´s markeds- og strukturordninger
m.v.
I relation til bioteknologi foretager Plantedirektoratet landbrugsmæssige
risikovurderinger af genetisk modificerede planter til forsøgsudsætning
i Danmark eller markedsføring i EU. Risikovurderingerne foretages på
anmodning fra Skov- og Naturstyrelsen, som har det overordnede lovgivningsmæssige
ansvar på området.
Plantedirektoratet udfører endvidere kontrol med, at frølovgivningens
bestemmelser om mærkning af GMO-frø overholdes, Endvidere kontrolleres
konventionel såsæd for indhold af GMO-frø.
Herudover fører Plantedirektoratet tilsyn med overholdelse af reglerne
for økologisk jordbrugsproduktion, som bl.a. indeholder forbud mod anvendelse
af GMOér. Som følge heraf gennemfører direktoratet kontrol
med forekomsten af GMOér i økologisk såsæd og foder.
- Direktoratet for FødevareErhverv
- Fødevaredirektoratet
- Danmarks Jordbrugsforskning
Erhvervsministeriet
- Erhvervsfremmestyrelsen
- Forbrugerstyrelsen huser sekretariatet for BIOTIK
- Patent- og varemærkestyrelsen står for godkendelse af
patenter f.eks. på genteknologi, medicin og et nyt område er patentering
af dyr. Styrelsen har etableret kontakt til dyreetiskråd f.s.v.a. udtalelse
om dyrslidelser i relation til patentering. Styrelsen deltager i BioTIK samarbejdet.
Justitsministeriet
Ministeriet ser ikke sig selv som en primær aktør på
bioteknologi-området, men udpeger og huser det Dyreetiske Råd
og Dyreforsøgstilsynet og følger derigennem med. Deltager
også i BioTIK-arbejdet.
Deltagernes ansvarsområde indenfor Bioteknologi.
Sidst
opdateret:
20-08-2002