Printervenlig
version
BIOSAM - Koordineringsmøder - Printervenlige version
Koordineringsmøder - Orientering fra møder
Koordineringsmøde tirsdag den 9. september
2003 kl. 9.30 – 13.30.
REFERAT
Mødets deltagere:
Johannes Lundin Brockdorff, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Peter Schaarup, Forbrugerstyrelsen, BioTIK-sekretariatet
Inger Weidema, Skov- og Naturstyrelsen
Berit Faber, Den Etiske Råds sekretariat
Torben Klein, Teknologirådet
Edith Holm, Den Centrale Videnskabsetiske Komité
Ole Hartling, Etisk Råd
Anne Marie Bønløkke Larsen, Den Centrale Videnskabsetiske Komité
Inge Berg Hansen, Den Centrale Videnskabsetiske Komités sekretariat
Karsten Vig Jensen, Dyreetisk Råd
Liselotte Willer, Den Centrale Videnskabsetiske Komités sekretariat
Anne Lykkeskov, Etisk Råds sekretariat
Finn W. Henriksen, Dyreforsøgstilsynet
Anett Weber, Dyreforsøgstilsynet
Ida Leisner, Teknologirådets sekretariat
Bjørn Bedsted, Teknologirådets sekretariat
Anne Funch Rohmann, Teknologirådets sekretariat, BIOSAMs sekretariat
(referent)
Eksterne oplægsholdere:
Lisbeth Ehlert Knudsen, Københavns Universitet
Galina Plesner, Københavns Universitet
Niels A. Thorn
Jens Peter Vittrup, Videnskabsministeriet
Afbud/ikke tilstede ved mødet:
Peter Saugmann-Jensen, Sundhedsstyrelsen
Finn Kamper Jørgensen, Den Centrale Videnskabsetiske Komité
Ragnhild Riis, Etisk Råd
Niels Kroer, Danmark Miljøundersøgelser
Else Molander, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Jan Svejgaard Jensen, Forskningscenter for Skov og Landskab
Peter Sandøe, Dyreetisk Råd
Jette Petersen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, departementet
Mette Due Theilade, Lægemiddelstyrelsen
Bent Rasmussen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Svend Pedersen, Plantedirektoratet
Karin Dahl Jørgensen, Forskningsstyrelsen
Christina Gulisano, Justitsministeriet
Ole Olsen, Danmarks Jordbrugsforskning
Annette Abildskov, Fødevareministeriet (istedet for Else Molander)
Lars Klüver, Teknologirådet
Stine B. Christiansen, fagl. sekr., Dyreetisk Råd
Dagsorden for mødet:
• Åbning af mødet v. Torben Klein, koordinator, BIOSAM
•
Gensidig orientering: Aktuelle/nært forestående udviklinger og
aktiviteter inden for hver af myndighe-dernes/rådenes ansvarsområde.
•
Oplæg: Alternative metoder til dyreforsøg:
Konklusioner og anbefalinger fra BIOSAMs BioForum-konference, v. Lisbeth
E. Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet;
dansk repræsentant i rådgivningsgruppen for ECVAM (European Centre
for the Validation of Alternative Methods), og med i planlægningsgruppen
bag konferencen.
Om ECOPA (European Consensus-Platform for Alternatives) og arbejdet med at
etablere en dansk plat-form for – og dermed dansk medlemsskab af - ECOPA,
v. Niels A. Thorn, professor emeritus, dr. med.
•
Oplæg: Etiske guidelines for EU-forskningsmidler.
Orientering om de etiske retningslinier, der er generelt gældende for
EU’s 6. rammeprogram samt EU-kommissionens ny forslag til særlige
etiske retningslinier for stamcelleforskning, v. Inge Berg Hansen, Den Centrale
Videnskabsetiske Komités sekretariat
•
Oplæg: Teknologisk fremsyn om bio-og sundhedsteknologi,
v. Jens Peter Vittrup, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Præsentation af fire scenarier, der viser de sundhedsmæssige udfordringer,
vi ventes at stå overfor i de kommende årtier og hvordan disse
udfordringer kan adresseres i et krydsfelt mellem den offentlige og den private
forskning inden for bio- og sundhedsteknologi.
•
Kort præsentation af efterårets BioForum-konference om farmakogenetik
v. Ida Leisner, Teknologirå-dets sekretariat
•
Evt.
------------------------
Gensidig orientering blandt deltagerne
Den Centrale Videnskabsetiske Komité befinder sig i et vadested – den
ny lov om det videnskabsetiske komitésystem blev vedtaget den 28. maj
2003, men det er endnu uklart hvornår lovens enkelte bestemmelser træder
i kraft. I sammenhæng med omstruktureringerne vedr. råd og nævn
bliver CVK ved årsskiftet over-flyttet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
mere præcist hvor vides endnu ikke. CVK’s debatskabende aktiviteter
ventes at blive overført til det nye Etiske Råd.
I Dyreforsøgstilsynet vil flere konkrete afgørelser fremover
flyttes over til sekretariatsfunktionen. Rådet vil være optaget
af mere generelle drøftelser, fx i forbindelse med belastende forsøgsmodeller
- hvor skal græn-serne sættes, behovet for overvågning ved
dyrehold etc.
Dyreforsøgstilsynet står overfor at skulle implementere nye retningslinier
for opstaldning og pasning af dyr til dyreforsøg.
Dyreetisk Råd er ved at lægge sidste hånd på en redegørelse
om kattehold. En udtalelse om kvægbrug og de fremtidige muligheder inden
for teknisk teknologi og bioteknologi ventes at komme i begyndelsen af 2004.
Desuden er rådet blevet hørt om brugen af vilde dyr i cirkus.
I Skov- og Naturstyrelsen er man bl.a. optaget af sagsbehandling vedr. forsøgsudsætninger
og markedsfø-ringsgodkendelser af gensplejsede planter. Styrelsen er
ansvarlig for at gennemgå den enkelte plante og un-dersøge hvilke
miljømæssige og sundhedsmæssige risici, der er forbundet
med godkendelsen. Seks markeds-føringssager er på vej. Danmark
skal fastlægge sin holdning i hver enkelt sag og sende den til EU-Kommissionen.
Et flertal uden om den danske regering fastholder det danske moratorium selv
om det nye EU-direktiv om sporing og mærkning synes at kunne imødegå de
politiske forbehold. Det kan betyde at det er nødvendig at formulere
en anden politisk erklæring, idet det er imod gældende EU-ret at
sige nej til gmo uden en såkaldt faglig begrundet relevans.
Anden og tredje generations gmo-planter er på vej. Det er planter til
brug for medicin-fremstilling, oprens-ning af forurenet jord m.m. Den danske
virksomhed Cobento Biotech har netop offentliggjort at den som den første
virksomhed i Danmark vil søge om tilladelse til at anvende en gensplejset
grøntsag til udvikling af et lægemiddel mod senilitet og Alzheimers
sygdom. Sorten skal dyrkes udendørs, men høstes inden den blom-strer
med henblik på at sikre at generne ikke spreder sig til omkringliggende
marker.
Den 11. september træder Cartagena-protokollen i kraft, derfor har Danmark
pligt til at lave en ”Clearing house mechanism”, dvs. hvad man
gør i Danmark.
Skov- og Naturstyrelsen deltager i udvalgsarbejdet vedr. dyrekloning og beslægtede
teknologier i Viden-skabsministeriets regi.
Også Etisk Råd befinder sig i et vadested. Det
pågående
udvalgsarbejde, der skal implementere regeringens øn-sker om en ændret
struktur på det gen- og bioteknologiske område, ventes at barsle
med dets anbefalinger til de-cember i år, inklusiv en struktur for det
nye Etiske Råd. Samtidig er bevillingen til Etisk Råd i finanslovsforslaget
blevet beskåret med en million kroner, hvilket svarer til 20-25 pct.
af rådets samlede budget.Etisk Råd har netop udgivet en antologi
om læge-patientforhold – med refleksioner og visioner lægger
antologi-ens tolv essays op til debat (se
mere her).
Desuden arbejder rådet på den tred-je redegørelse i forbindelse
med kunstig befrugtning om donation af æg (herunder nedfrysning) samt
afslutningen på en trilogi om omsorg for døende – den vil
handle om aktiv dødshjælp og udgives i efteråret. Den 13.
november afholder Etisk Råd en høring i Folketinget om eutanasi – aktiv
dødshjælp.
Den 8. oktober afholdes et seminar om patenter på mennesker for Folketingets
Fremtidspanel. Fremtidspane-let er en to-årig aktivitet i BIOSAM-handlingsplanen
og panelet sekretariatsbetjenes af Etisk Råd. Det første seminar
i maj om præimplantationsdiagnostik blev afholdt som et lukket seminar,
men fremover vælges det at åbne seminarerne for en større
deltagerkreds, hvor bl.a. den faste BioForum-deltagerkreds og Koordine-ringsmødets
deltagere også vil blive inviteret.
Teknologirådet er aktuelt i gang med den store, årlige indsamling
af emneforslag til rådets arbejdsplan for næste år. Organisationer,
industri, myndigheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, medlemmer af
Folketinget, privatpersoner m.fl. modtager i forsommeren en opfordring fra
Teknologirådet om at bidrage med forslag til emner, rådet kan tage
op i sine projektaktiviteter. I alt er der indkommet omkring 180 forslag. Herefter
forestår et større arbejde i sekretariatet med at beskrive og
vurdere samtlige forslag inden de frem-lægges for rådets bestyrelse
med henblik på udvælgelse af en brutto-liste, som udsættes
for en grundigere behandling inden den endelige udvælgelse til arbejdsplanen.
Rådets projekt ”Genteknologi og fødevareforsyning i den
tredje verden” har til formål at vurdere om dansk udviklingsbistand
med fordel kan inddrage gensplejsede fødevarer i arbejdet for at forbedre
levevilkårene for de fattigste befolkningsgrupper. En arbejdsgruppe giver
deres vurderinger og anbefalinger i en rapport, som Teknologirådet ventes
at udgive i løbet af efteråret.
Projektet ”Patentsystemets fremtid” ser i udgangspunktet på patentsystemets
indretning som sådan, og tager fat på mere overordnede diskussioner
af patentsystemets konsekvenser og hensigtsmæssighed. Projektet skal
afdække problemfelterne og fremkomme med idéer til løsninger
uden at der ønskes udtænkt et nyt patentsy-stem.
Et tredie projekt handler om livsstilsmedicin og sigter mod at skabe en større
afklaring af begrebet samt at belyse en række af de problemer, der kan
opstår på samfundsmæssigt såvel som på individuelt
plan, når ra-ske tager medicin for at forbedre almindelige tilstande.
Projektet afsluttes med en konference på Christians-borg den 21. januar
2004.
Endelig har BIOSAMs to BioForum-konferencer i år – om hhv alternative
metoder til dyreforsøg (4.6.2003)
og farmakogenetik (31.10.2003) – Teknologirådet
som tovholder. Begge konferencer vil blive omtalt senere på mødet.
BioTIK-sekretariatet i Forbrugerstyrelsen samarbejder med Skov- og Naturstyrelsen
og Fødevaredirektora-tet på en velfærdsøkonomisk
analyse baseret på cost-benefit af to gensplejsede planter.
I samarbejde med Videnskabsministeriet afholder BioTIK en såkaldt ”senatshøring” i
slutningen af oktober om dyrekloning i forlængelse af udvalgsarbejdet.
(se
mere her)
En arbejdsgruppe arbejder på udvikling af bioetiske virksomhedsværktøjer,
der kan bidrage til at systemati-sere virksomheders bioetiske arbejde. Såvel
virksomheds- som forskningsverdenen er repræsenteret i grup-pen. I første
omgang er der tale om et forprojekt, det egentlige projekt ventes igangsat
til efteråret. BioTIK har lavet en kvalitativ undersøgelse af
danske bioteknologiske virksomheder og deres arbejde med den bioe-tiske dimension.
Omkring 40 virksomheder har deltaget, hvilket er ca. en trediedel af branchen.
Undersøgel-sen er udgivet som rapport. De bioetiske værktøjer
vil blive udviklet og testet henover efteråret. (se
evt. mere her)
I regi af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er
det lovforberende udvalg vedr. dyrekloning og beslægtede teknologier
færdige med
deres arbejde. Udvalgets rapport offentliggøres ved et pressemøde
den 23. oktober 2003. Udvalgets arbejde kan pege på ændringer
i eksisterende lovgivning eller foreslå helt ny lovgivning. (se
mere her om udvalget vedr. genmodificerede og klonede dyr)
•
Oplæg: Alternative metoder til dyreforsøg:
Konklusioner og anbefalinger fra BIOSAMs BioForum-konference, v. Lisbeth
E. Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet;
dansk repræsentant i rådgivningsgruppen for ECVAM (European Centre
for the Validation of Alternative Methods), og med i planlægningsgruppen
bag konferencen.
Læs nyhedsbrevet
BIOSAM informerer, der rapporterer fra BioForum-konferencen
Om ECOPA (European Consensus-Platform for Alternatives) og arbejdet med at
etablere en dansk plat-form for – og dermed dansk medlemsskab af - ECOPA,
v. Niels A. Thorn, professor emeritus, dr. med.
•
Oplæg: Etiske guidelines for EU-forskningsmidler.
Orientering om de etiske retningslinier, der er generelt gældende for
EU’s 6. rammeprogram samt EU-kommissionens ny forslag til særlige
etiske retningslinier for stamcelleforskning, v. Inge Berg Hansen,
Den Centrale
Videnskabsetiske Komités sekretariat.
Se overheads fra oplægget her.
Referencer:
“European Commission
proposes strict ethical guidelines on EU funding of human embryonic stem cell
research”
Report
on human Embryonic Stem Cell Research Brussels 4.3.2003 – SEC(2003)441
Direktiv om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden
ved donation, udtagning, testning, behandling, opbevaring og distribution af
humane væv og celler
Brussels 28.05.2003 – COM(2003)340(endelig) 2002/0128 (COD)
• Oplæg: Teknologisk fremsyn om bio-og sundhedsteknologi,
v. Jens Peter Vittrup, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Præsentation af fire scenarier, der viser de sundhedsmæssige udfordringer,
vi ventes at stå overfor i de kommende årtier og hvordan disse
udfordringer kan adresseres i et krydsfelt mellem den offentlige og den private
forskning inden for bio- og sundhedsteknologi.
Se overheads fra oplægget
her.
Læs rapporten ”Teknologisk
fremsyn om bio- og sundhedsteknologier”
Rapporten er udgivet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
BioForum-konference om farmakogenetik
BIOSAMs halvårlige BioForum-konference i efteråret handler om
farmakogenetik – om skræddersyet medi-cin. Konferencen finder sted
fredag den 31. oktober 2003 kl. 9 – 15 i Nationalmuseets festsal i København.
Se mere om konferencen her.
Evt.
Der var intet til dette punkt.
--------------------
Mødeplan for deltagerkredsen ved BIOSAMs koordineringsmøder:
2003
Fredag den 31. oktober ca. kl. 9 - 16 / BioForum–konference om farmakogenetik,
Nationalmuseets festsal
BIOSAMs halvårlige koordineringsmøder afholdes i Teknologirådet.
Sidst
opdateret:
21-10-2003
