BIOSAM - Koordineringsmøder - Printervenlige version

Koordineringsmøder - Orientering fra møder

Koordineringsmøde tirsdag den 9. september 2003 kl. 9.30 – 13.30.

REFERAT

Mødets deltagere:

Johannes Lundin Brockdorff, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Peter Schaarup, Forbrugerstyrelsen, BioTIK-sekretariatet
Inger Weidema, Skov- og Naturstyrelsen
Berit Faber, Den Etiske Råds sekretariat
Torben Klein, Teknologirådet
Edith Holm, Den Centrale Videnskabsetiske Komité
Ole Hartling, Etisk Råd
Anne Marie Bønløkke Larsen, Den Centrale Videnskabsetiske Komité
Inge Berg Hansen, Den Centrale Videnskabsetiske Komités sekretariat
Karsten Vig Jensen, Dyreetisk Råd
Liselotte Willer, Den Centrale Videnskabsetiske Komités sekretariat
Anne Lykkeskov, Etisk Råds sekretariat
Finn W. Henriksen, Dyreforsøgstilsynet
Anett Weber, Dyreforsøgstilsynet
Ida Leisner, Teknologirådets sekretariat
Bjørn Bedsted, Teknologirådets sekretariat
Anne Funch Rohmann, Teknologirådets sekretariat, BIOSAMs sekretariat (referent)

Eksterne oplægsholdere:
Lisbeth Ehlert Knudsen, Københavns Universitet
Galina Plesner, Københavns Universitet
Niels A. Thorn
Jens Peter Vittrup, Videnskabsministeriet

Afbud/ikke tilstede ved mødet:

Peter Saugmann-Jensen, Sundhedsstyrelsen
Finn Kamper Jørgensen, Den Centrale Videnskabsetiske Komité
Ragnhild Riis, Etisk Råd
Niels Kroer, Danmark Miljøundersøgelser
Else Molander, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Jan Svejgaard Jensen, Forskningscenter for Skov og Landskab
Peter Sandøe, Dyreetisk Råd
Jette Petersen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, departementet
Mette Due Theilade, Lægemiddelstyrelsen
Bent Rasmussen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Svend Pedersen, Plantedirektoratet
Karin Dahl Jørgensen, Forskningsstyrelsen
Christina Gulisano, Justitsministeriet
Ole Olsen, Danmarks Jordbrugsforskning
Annette Abildskov, Fødevareministeriet (istedet for Else Molander)
Lars Klüver, Teknologirådet
Stine B. Christiansen, fagl. sekr., Dyreetisk Råd

Dagsorden for mødet:

• Åbning af mødet v. Torben Klein, koordinator, BIOSAM
• Gensidig orientering: Aktuelle/nært forestående udviklinger og aktiviteter inden for hver af myndighe-dernes/rådenes ansvarsområde.
• Oplæg: Alternative metoder til dyreforsøg:
Konklusioner og anbefalinger fra BIOSAMs BioForum-konference, v. Lisbeth E. Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet; dansk repræsentant i rådgivningsgruppen for ECVAM (European Centre for the Validation of Alternative Methods), og med i planlægningsgruppen bag konferencen.

Om ECOPA (European Consensus-Platform for Alternatives) og arbejdet med at etablere en dansk plat-form for – og dermed dansk medlemsskab af - ECOPA, v. Niels A. Thorn, professor emeritus, dr. med.
• Oplæg: Etiske guidelines for EU-forskningsmidler.
Orientering om de etiske retningslinier, der er generelt gældende for EU’s 6. rammeprogram samt EU-kommissionens ny forslag til særlige etiske retningslinier for stamcelleforskning, v. Inge Berg Hansen, Den Centrale Videnskabsetiske Komités sekretariat
• Oplæg: Teknologisk fremsyn om bio-og sundhedsteknologi, v. Jens Peter Vittrup, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Præsentation af fire scenarier, der viser de sundhedsmæssige udfordringer, vi ventes at stå overfor i de kommende årtier og hvordan disse udfordringer kan adresseres i et krydsfelt mellem den offentlige og den private forskning inden for bio- og sundhedsteknologi.
• Kort præsentation af efterårets BioForum-konference om farmakogenetik v. Ida Leisner, Teknologirå-dets sekretariat
• Evt.

------------------------

Gensidig orientering blandt deltagerne

Den Centrale Videnskabsetiske Komité befinder sig i et vadested – den ny lov om det videnskabsetiske komitésystem blev vedtaget den 28. maj 2003, men det er endnu uklart hvornår lovens enkelte bestemmelser træder i kraft. I sammenhæng med omstruktureringerne vedr. råd og nævn bliver CVK ved årsskiftet over-flyttet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, mere præcist hvor vides endnu ikke. CVK’s debatskabende aktiviteter ventes at blive overført til det nye Etiske Råd.

I Dyreforsøgstilsynet vil flere konkrete afgørelser fremover flyttes over til sekretariatsfunktionen. Rådet vil være optaget af mere generelle drøftelser, fx i forbindelse med belastende forsøgsmodeller - hvor skal græn-serne sættes, behovet for overvågning ved dyrehold etc.

Dyreforsøgstilsynet står overfor at skulle implementere nye retningslinier for opstaldning og pasning af dyr til dyreforsøg.

Dyreetisk Råd er ved at lægge sidste hånd på en redegørelse om kattehold. En udtalelse om kvægbrug og de fremtidige muligheder inden for teknisk teknologi og bioteknologi ventes at komme i begyndelsen af 2004.
Desuden er rådet blevet hørt om brugen af vilde dyr i cirkus.

I Skov- og Naturstyrelsen er man bl.a. optaget af sagsbehandling vedr. forsøgsudsætninger og markedsfø-ringsgodkendelser af gensplejsede planter. Styrelsen er ansvarlig for at gennemgå den enkelte plante og un-dersøge hvilke miljømæssige og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med godkendelsen. Seks markeds-føringssager er på vej. Danmark skal fastlægge sin holdning i hver enkelt sag og sende den til EU-Kommissionen.

Et flertal uden om den danske regering fastholder det danske moratorium selv om det nye EU-direktiv om sporing og mærkning synes at kunne imødegå de politiske forbehold. Det kan betyde at det er nødvendig at formulere en anden politisk erklæring, idet det er imod gældende EU-ret at sige nej til gmo uden en såkaldt faglig begrundet relevans.

Anden og tredje generations gmo-planter er på vej. Det er planter til brug for medicin-fremstilling, oprens-ning af forurenet jord m.m. Den danske virksomhed Cobento Biotech har netop offentliggjort at den som den første virksomhed i Danmark vil søge om tilladelse til at anvende en gensplejset grøntsag til udvikling af et lægemiddel mod senilitet og Alzheimers sygdom. Sorten skal dyrkes udendørs, men høstes inden den blom-strer med henblik på at sikre at generne ikke spreder sig til omkringliggende marker.

Den 11. september træder Cartagena-protokollen i kraft, derfor har Danmark pligt til at lave en ”Clearing house mechanism”, dvs. hvad man gør i Danmark.

Skov- og Naturstyrelsen deltager i udvalgsarbejdet vedr. dyrekloning og beslægtede teknologier i Viden-skabsministeriets regi.

Også Etisk Råd befinder sig i et vadested. Det pågående udvalgsarbejde, der skal implementere regeringens øn-sker om en ændret struktur på det gen- og bioteknologiske område, ventes at barsle med dets anbefalinger til de-cember i år, inklusiv en struktur for det nye Etiske Råd. Samtidig er bevillingen til Etisk Råd i finanslovsforslaget blevet beskåret med en million kroner, hvilket svarer til 20-25 pct. af rådets samlede budget.Etisk Råd har netop udgivet en antologi om læge-patientforhold – med refleksioner og visioner lægger antologi-ens tolv essays op til debat (se mere her). Desuden arbejder rådet på den tred-je redegørelse i forbindelse med kunstig befrugtning om donation af æg (herunder nedfrysning) samt afslutningen på en trilogi om omsorg for døende – den vil handle om aktiv dødshjælp og udgives i efteråret. Den 13. november afholder Etisk Råd en høring i Folketinget om eutanasi – aktiv dødshjælp.
Den 8. oktober afholdes et seminar om patenter på mennesker for Folketingets Fremtidspanel. Fremtidspane-let er en to-årig aktivitet i BIOSAM-handlingsplanen og panelet sekretariatsbetjenes af Etisk Råd. Det første seminar i maj om præimplantationsdiagnostik blev afholdt som et lukket seminar, men fremover vælges det at åbne seminarerne for en større deltagerkreds, hvor bl.a. den faste BioForum-deltagerkreds og Koordine-ringsmødets deltagere også vil blive inviteret.

Teknologirådet er aktuelt i gang med den store, årlige indsamling af emneforslag til rådets arbejdsplan for næste år. Organisationer, industri, myndigheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, medlemmer af Folketinget, privatpersoner m.fl. modtager i forsommeren en opfordring fra Teknologirådet om at bidrage med forslag til emner, rådet kan tage op i sine projektaktiviteter. I alt er der indkommet omkring 180 forslag. Herefter forestår et større arbejde i sekretariatet med at beskrive og vurdere samtlige forslag inden de frem-lægges for rådets bestyrelse med henblik på udvælgelse af en brutto-liste, som udsættes for en grundigere behandling inden den endelige udvælgelse til arbejdsplanen.

Rådets projekt ”Genteknologi og fødevareforsyning i den tredje verden” har til formål at vurdere om dansk udviklingsbistand med fordel kan inddrage gensplejsede fødevarer i arbejdet for at forbedre levevilkårene for de fattigste befolkningsgrupper. En arbejdsgruppe giver deres vurderinger og anbefalinger i en rapport, som Teknologirådet ventes at udgive i løbet af efteråret.

Projektet ”Patentsystemets fremtid” ser i udgangspunktet på patentsystemets indretning som sådan, og tager fat på mere overordnede diskussioner af patentsystemets konsekvenser og hensigtsmæssighed. Projektet skal afdække problemfelterne og fremkomme med idéer til løsninger uden at der ønskes udtænkt et nyt patentsy-stem.

Et tredie projekt handler om livsstilsmedicin og sigter mod at skabe en større afklaring af begrebet samt at belyse en række af de problemer, der kan opstår på samfundsmæssigt såvel som på individuelt plan, når ra-ske tager medicin for at forbedre almindelige tilstande. Projektet afsluttes med en konference på Christians-borg den 21. januar 2004.

Endelig har BIOSAMs to BioForum-konferencer i år – om hhv alternative metoder til dyreforsøg (4.6.2003)

og farmakogenetik (31.10.2003) – Teknologirådet som tovholder. Begge konferencer vil blive omtalt senere på mødet.

BioTIK-sekretariatet i Forbrugerstyrelsen samarbejder med Skov- og Naturstyrelsen og Fødevaredirektora-tet på en velfærdsøkonomisk analyse baseret på cost-benefit af to gensplejsede planter.

I samarbejde med Videnskabsministeriet afholder BioTIK en såkaldt ”senatshøring” i slutningen af oktober om dyrekloning i forlængelse af udvalgsarbejdet. (se mere her)

En arbejdsgruppe arbejder på udvikling af bioetiske virksomhedsværktøjer, der kan bidrage til at systemati-sere virksomheders bioetiske arbejde. Såvel virksomheds- som forskningsverdenen er repræsenteret i grup-pen. I første omgang er der tale om et forprojekt, det egentlige projekt ventes igangsat til efteråret. BioTIK har lavet en kvalitativ undersøgelse af danske bioteknologiske virksomheder og deres arbejde med den bioe-tiske dimension. Omkring 40 virksomheder har deltaget, hvilket er ca. en trediedel af branchen. Undersøgel-sen er udgivet som rapport. De bioetiske værktøjer vil blive udviklet og testet henover efteråret. (se evt. mere her)

I regi af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er det lovforberende udvalg vedr. dyrekloning og beslægtede teknologier færdige med deres arbejde. Udvalgets rapport offentliggøres ved et pressemøde den 23. oktober 2003. Udvalgets arbejde kan pege på ændringer i eksisterende lovgivning eller foreslå helt ny lovgivning. (se mere her om udvalget vedr. genmodificerede og klonede dyr)

• Oplæg: Alternative metoder til dyreforsøg:
Konklusioner og anbefalinger fra BIOSAMs BioForum-konference, v. Lisbeth E. Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet; dansk repræsentant i rådgivningsgruppen for ECVAM (European Centre for the Validation of Alternative Methods), og med i planlægningsgruppen bag konferencen.

Læs nyhedsbrevet BIOSAM informerer, der rapporterer fra BioForum-konferencen

• Oplæg: Etiske guidelines for EU-forskningsmidler.
Orientering om de etiske retningslinier, der er generelt gældende for EU’s 6. rammeprogram samt EU-kommissionens ny forslag til særlige etiske retningslinier for stamcelleforskning, v. Inge Berg Hansen, Den Centrale Videnskabsetiske Komités sekretariat.

Se overheads fra oplægget her.

Referencer:
“European Commission proposes strict ethical guidelines on EU funding of human embryonic stem cell research”

Report on human Embryonic Stem Cell Research Brussels 4.3.2003 – SEC(2003)441

Direktiv om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humane væv og celler
Brussels 28.05.2003 – COM(2003)340(endelig) 2002/0128 (COD)

• Oplæg: Teknologisk fremsyn om bio-og sundhedsteknologi, v. Jens Peter Vittrup, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Præsentation af fire scenarier, der viser de sundhedsmæssige udfordringer, vi ventes at stå overfor i de kommende årtier og hvordan disse udfordringer kan adresseres i et krydsfelt mellem den offentlige og den private forskning inden for bio- og sundhedsteknologi.

Se overheads fra oplægget her.

Læs rapporten ”Teknologisk fremsyn om bio- og sundhedsteknologier”

Rapporten er udgivet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

BioForum-konference om farmakogenetik

BIOSAMs halvårlige BioForum-konference i efteråret handler om farmakogenetik – om skræddersyet medi-cin. Konferencen finder sted fredag den 31. oktober 2003 kl. 9 – 15 i Nationalmuseets festsal i København. Se mere om konferencen her.

Evt.
Der var intet til dette punkt.

--------------------

Mødeplan for deltagerkredsen ved BIOSAMs koordineringsmøder:

2003

Fredag den 31. oktober ca. kl. 9 - 16 / BioForum–konference om farmakogenetik, Nationalmuseets festsal

BIOSAMs halvårlige koordineringsmøder afholdes i Teknologirådet.

Sidst opdateret: 21-10-2003