BIOSAMs opgave som samarbejdsforum for bioteknologi og dermed BIOSAMs aktiviteter ophørte den 30. juni 2004. BIOSAMs hjemmeside vil derfor ikke fremover blive opdateret.

BIOSAM blev nedsat af den daværende regering i 1998 og i forbindelse med den nuværende regerings omstrukturering af det rådgivende system på det gen- og bioteknologiske område blev det besluttet at nedlægge BIOSAM pr. 30. juni 2004.

BIOSAM har ønsket at afslutte opgaven med at udgive en bog, der beskriver nogle af de emner, BIOSAM har valgt at tage op i perioden. Se mere her på siden.

@

Printervenlig version

BIOSAM - Koordineringsmøder - Deltagernes opgaver indenfor bioteknologi - Printervenlig version

Koordineringsmøder - Deltagernes opgaver indenfor bioteknologi

Orientering fra BIOSAMs møder og BioForum finder du under deres respektive menupunkter i højre side.Præsentation af de deltagende myndigheder på BIOSAMs koordineringsmøder.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har som sit overordnede ansvarsområde inden for bioteknologien at sikre de bedst mulige rammer for de sektorer, der beskæftiger sig med bioteknologisk forskning og udvikling og samspillet mellem dem. Dette angår generelt såvel nationale som internationale forskningsinstitutioner og programmer i både offentligt og privat regi, universiteternes kandidat- og forskeruddannelser og erhvervs- og innovationspolitikken på området.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har flere råd og institutioner i tilknytning til sit ressort, som er involveret i bioteknologi. Det drejer sig om universiteterne, Forskningscenter Risø, de statslige forskningsråd og Forskningsforum, Danmarks Forskningsråd, uddannelsesråd for natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser, Analyseinstitut for Forskning, Forskeruddannelsesrådet, Danmarks Grundforskningsfond, Den Centrale Videnskabsetiske komité, de videnskabsetiske komitéer, Rådet for Teknologisk Service, de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter samt Teknologirådet.

Derudover har ministeriet ansvar for genteknologiudvalget, som skal afdække muligheder og risici inden for nye bio- og genteknologier, samt udvalget vedrørende revision af loven om de videnskabsetiske komitéer. Endelig har ministeriet nedsat et panel for teknologisk fremsyn for bio- og sundhedsteknologi.

Sundhedsministeriet
Ministeriet har ansvar for medicinsk genteknologi, arbejder med human genetik f.eks. organtransplantion, xenotransplantion og stamcelleforskning. Lægemiddellovgivning, regulering af genteknologiske lægemidler. Varetager lov om kunstig befrugtning, regler for anvendelse af æg i forbindelse med forskning og behandling. Formel myndighed for Etisk Råd. Biomedicin og EU, forhandler pt. tillægsprotokoller. Internationalt sidder ministeriet med i udvalg, der er relateret til human genetik.

- Lægemiddelsstyrelsen står for vurdering og godkendelse af (nye) lægemidler, ved bioteknologiske lægemidler skal denne gå igennem EU. Udarbejder retningslinier for godkendelse af nye lægemidler. Kontrol med kliniske, genterapeutiske forsøg. Er internationalt med i udvalg vedr. retningslinier for godkendelse af genterapi i EU.

- Sundhedsstyrelsen.


Miljøministeriet
Danmarks Miljøundersøgelses (DMU) ansvarsområde i relation til bioteknologi er at dække miljøadministrationens og offentlighedens behov for viden vedrørende miljørisici ved anvendelse af mikroorganismer og genmodificerede planter i industri og landbrug. Endvidere er målet at bidrage til udviklingen af nye rene miljøbioteknologier. Dette betyder, at DMU's administrative og forskningsmæssige arbejde omfatter:

  • Miljømæssig risikovurdering af (gensplejsede) mikroorganismer og gensplejsede planter
  • Beskrivelse af mulige effekter på den vilde flora og fauna ved brug af genetisk modificerede planter, herunder studier af interaktioner mellem arter (plante-konkurrence og fødekæde-effekter)
  • Risikovurdering af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler og optimering af midlerne til renere teknologi
  • Optimering og udvikling af teknikker til oprensning af kemikalieforurenede grunde ved hjælp af mikroorganismer (bioremediering)

- Forskningscenter for skov og landskab

- Miljøstyrelsen

- Skov- og Naturstyrelsen. Aktiviteterne spænder fra det meget overordnede til det mere konkrete arbejde. Skov- og Naturstyrelsen har ansvaret for de miljømæssige vurderinger og godkendelser i forbindelse med forsøgsudsætning og markedsføring af genetiske modificerede organismer. På GMO-området er Skov- og Naturstyrelsen er desuden indvolveret i forhandlingen af EU-direktiver og forordninger samt internationale aftaler, som fx. Cartagena-protokollen. Skov- og Naturstyrelsen har desuden ansvar for at påse at amternes tilsyn i forbindelse med forsøgsudsætninger er tilstrækkeligt, samt at føre tilsyn med indesluttet anvendelse af GMO.


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Genteknologi bredt. Kerneområde er regulering og kontrol på marken, forskningssiden, i forretninger. F.eks. regulering af brugen af genmodificerede frø og efterfølgende kontrol. Tilsyn og kontrol med GMO-forekomst i korn og foder, fx i forhold til den økologiske sektor. Er internationalt med i flere udvalg og forhandler på Danmarks vegne.

- Fødevareministeriets departement ser på muligheder og barrierer inden for bioteknologi.

- Plantedirektoratets opgaver inden for bioteknologi:
Plantedirektoratet udfører administrations- og kontrolopgaver i henhold til lovgivningen og frø og sædekorn, foderstoffer, gødning, plantesundhed, kartofler, frugt og grønt, forstligt formeringsmateriale, økologisk jordbrugsproduktion, EU´s markeds- og strukturordninger m.v.
I relation til bioteknologi foretager Plantedirektoratet landbrugsmæssige risikovurderinger af genetisk modificerede planter til forsøgsudsætning i Danmark eller markedsføring i EU. Risikovurderingerne foretages på anmodning fra Skov- og Naturstyrelsen, som har det overordnede lovgivningsmæssige ansvar på området.
Plantedirektoratet udfører endvidere kontrol med, at frølovgivningens bestemmelser om mærkning af GMO-frø overholdes, Endvidere kontrolleres konventionel såsæd for indhold af GMO-frø.
Herudover fører Plantedirektoratet tilsyn med overholdelse af reglerne for økologisk jordbrugsproduktion, som bl.a. indeholder forbud mod anvendelse af GMOér. Som følge heraf gennemfører direktoratet kontrol med forekomsten af GMOér i økologisk såsæd og foder.

- Direktoratet for FødevareErhverv

- Fødevaredirektoratet

- Danmarks Jordbrugsforskning


Erhvervsministeriet
- Erhvervsfremmestyrelsen

- Forbrugerstyrelsen huser sekretariatet for BIOTIK

- Patent- og varemærkestyrelsen står for godkendelse af patenter f.eks. på genteknologi, medicin og et nyt område er patentering af dyr. Styrelsen har etableret kontakt til dyreetiskråd f.s.v.a. udtalelse om dyrslidelser i relation til patentering. Styrelsen deltager i BioTIK samarbejdet.


Justitsministeriet
Ministeriet ser ikke sig selv som en primær aktør på bioteknologi-området, men udpeger og huser det Dyreetiske Råd og Dyreforsøgstilsynet og følger derigennem med. Deltager også i BioTIK-arbejdet.
Deltagernes ansvarsområde indenfor Bioteknologi.

 

Sidst opdateret: 20-08-2002

 

Informerer
Oversigt

Deltagerliste

Møderelateret wwmateriale

Orientering fra møder

Deltagernes opgaver
wwindenfor bioteknologi

 

Bioforum
Høringer
Fremtidspanel
 

 

BIOSAM er et samarbejdsorgan om etiske spørgsmål knyttet til forskning og anvendelse af bioteknologi, herunder kloning og ændring af genfunktion hos pattedyr. BIOSAM udgøres af repræsentanter fra Det Etiske Råd, Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Dyreetisk Råd, Rådet for Dyreforsøg og Teknologirådet, og har sekretariat i Teknologirådet.

Antonigade 4 - 1106 København K - Telefon 33 32 05 03 - Fax 33 91 05 09