BIOSAMs opgave som samarbejdsforum for bioteknologi og dermed BIOSAMs aktiviteter ophørte den 30. juni 2004. BIOSAMs hjemmeside vil derfor ikke fremover blive opdateret.

BIOSAM blev nedsat af den daværende regering i 1998 og i forbindelse med den nuværende regerings omstrukturering af det rådgivende system på det gen- og bioteknologiske område blev det besluttet at nedlægge BIOSAM pr. 30. juni 2004.

BIOSAM har ønsket at afslutte opgaven med at udgive en bog, der beskriver nogle af de emner, BIOSAM har valgt at tage op i perioden. Se mere her på siden.

@

Printervenlig version

BioForum - Program

Program for konferencen "Skræddersyet medicin - farmakogenetikkens fremtid i Danmark"

BioForum-konference fredag den 31. oktober 2003 kl. 9 – 15.00 på Nationalmuseet i København, arrangeret af BIOSAM

BIOSAM har taget initiativ til denne konference for at oplyse om og debattere farmakogenetikkens betydning for fremtidens behandlingsmuligheder i Danmark, samt dens etiske og samfundsmæssige konsekvenser. BIOSAM lægger med konferencens form op til dialog og debat mellem oplægsholderne og deltagerne. Oplægsholderne er inviteret til at besvare de tre overordnede spørgsmål, der strukturerer dagens program:
Hvad ved vi om farmakogenetik?
Hvilke perspektiver rejser farmakogenetik for sundhedssektor, erhvervsliv og samfund?
Hvilken fremtid har farmakogenetik i Danmark?


Hvad er farmakogenetik – en kort definition
Allerede i 1950’erne blev forskere opmærksomme på, at nedarvede forskelle mellem individer kan påvirke effekten af medicin. I 1959 fik denne videnskab betegnelsen farmakogenetik.
Farmakogenetik omhandler genetiske faktorers indflydelse på lægemidlers virkninger og bivirkninger i organismen. Efterhånden som det humane genom kortlægges og sygdomsårsagers eventuelle genetiske baggrund kendes, vil der kunne tages hensyn til denne viden i såvel patientbehandlingen som ved udvikling af ny medicin. Man taler her om udvikling af skræddersyet medicin eller personaliseret medicin ud fra den forventning, at medicinsk behandling en dag helt kan tilpasses det enkelte individs genetiske profil, som er unik.
I nogle sammenhænge anvendes også begrebet farmakogenomik. Ofte anvendes begreberne i flæng, og selv i fagkredse er der ikke fuldstændig enighed om definitionerne af farmakogenetik og farmakogenomik.

8.30 – 9.00 Ankomst, kaffe, morgenbrød

9.00 – 9.05 Velkomst
Torben Klein, koordinator af BIOSAM, formand for Teknologirådet og ordstyrer.


Hvad ved vi om farmakogenetik?
Oplæggene i denne programblok præsenterer, hvad vi ved om farmakogenetik og hvordan man anvender denne viden i dag, samt hvilken udvikling af farmakogenetik der kan forventes på baggrund af kortlægningen af det humane genom. Vil visionen om skræddersyet medicin blive realiseret?

9.05 – 9.20 Farmakogenetik i behandling og udvikling af ny medicin i dag
• Kim Brøsen, Afd. for Klinisk Farmakologi, Odense Universitets Hospital

9.20 – 9.25 Spørgsmål og kommentarer

9.25 – 9.40 Den genetiske forsknings betydning for fremtidens farmakogenetik
• Anders Børglum, Institut for Human Genetik, Århus Universitet

9.40 – 9.45 Spørgsmål og kommentarer

9.45 – 9.55 Erfaringer med genetiske tests i behandling med psykofarmaka
• Thomas Werge, Forskningsinstituttet, Skt. Hans Hospital


9.55 – 10.15 Spørgsmål og debat

10.15 – 10.45 Kaffepause


Hvilke perspektiver rejser farmakogenetik for sundhedssektor, samfund og erhvervsliv?
Denne programblok ser på farmakogenetikkens betydning for sundhedssektor, samfundsøkonomi og erhvervsliv.

Sundhedssektor
Er sundhedssektoren parat til en bred anvendelse af farmakogenetik, som bl.a. vil øge brugen af gentest og behovet for rådgivning? Er der behov for uddannelse af sundhedspersonale?

10.45 – 10.55 Effekter og udfordringer ved en bred anvendelse af farmakogenetik i sundhedssektoren
• Claus Møldrup, Danmarks Farmaceutiske Universitet

10.55 – 11.00 Perspektiver for den primære sundhedssektor
• Christian Meisler Jørgensen, praktiserende læge

11.00 – 11.05 Perspektiver for den sekundære sundhedssektor
• Thomas Werge, Skt. Hans Hospital


11.05 – 11.10 Spørgsmål og debat

Samfundsøkonomi
Hvilke gevinster og hvilke omkostninger for samfundet kan der være ved at kunne medicinere mere præcist og undgå fejlmedicinering? Hvad betyder det, at medicinen evt. bliver dyrere, for prioritering af behandling?

11.10 – 11.20 Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved farmakogenetik
• Dorthe Gyrd-Hansen, Institut for Sundhedstjeneste-forskning, Syddansk Universitet

11.20 – 11.25 Farmakogenetik og amternes prioriteringspolitik
• Kristian Ebbensgaard, formand for Amtsrådsforeningen

11.25 – 11.35 Spørgsmål og debat

11.35 – 11.45 Kort pause


Erhvervsliv
Hvad er det forretningsmæssige potentiale i farmakogenetik? Hvilke strategier for at udnytte farmakogenetik har biotek- og medicinalvirksomheder? Hvad driver udviklingen frem?

11.45 – 11.55 Diagnostiske tests og farmakogenetik som forretningsområde
• Karl-Johan Pluzek, DakoCytomation

11.55 – 12.00 Samarbejde mellem forskning og industri om udvikling af ny medicin
• Torben Ørntoft, Aros Applied Technologies


12.00 – 12.30 Spørgsmål og debat


12.30 – 13.30 Frokost


Hvilken fremtid har farmakogenetik i Danmark?
Hvilke forventninger og hvilke krav til en fremtid med farmakogenetik i Danmark har medicinalindustri, patientforeninger og etikere, og hvad skal der til for at drive udviklingen i den retning? Hvilke barrierer for udnyttelsen af farmakogenetik er der, og hvordan kan man overvinde dem? Hvilke etiske konsekvenser kan der være af at udnytte farmakogenetik – og hvilke af at lade være?

13.30 – 13.55 Industriens og patientforeningers forventninger og krav til en fremtid med farmakogenetik:

• Arne Rolighed, Kræftens Bekæmpelse
• Terkel Andersen, Dansk Bløderforening
• Per Falck, Novo Nordisk A/S

13.55 – 14.10 Etiske udfordringer og guidelines for fremtiden
• Søren Holm, Klinisk Bioetik, Manchester University
• Jacob Rendtorff, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, RUC

14.10 – 15.00 Afsluttende debat


BioForum konferencen er arrangeret for BIOSAM af den Centrale Videnskabsetiske Komité, Etisk Råd, Dyreforsøgstilsynet og Teknologirådet i samarbejde med en planlægningsgruppe, som består af:

Mette Rasmussen, den Centrale Videnskabsetiske Komité
Gert Bruun Petersen, den Centrale Videnskabsetiske Komité
Thomas G. Jensen, Etisk Råd
Torben Klein, koordinator for BIOSAM og formand for Teknologirådet
Claus Møldrup, Danmarks Farmaceutiske Universitet
Karsten Vig Jensen, Dyreforsøgstilsynet

Fra BIOSAM’s sekretariat, Teknologirådet: Ida Leisner og Bjørn Bedsted


Tilmelding kan ske hos projektsekretær i Teknologirådet, Vivian Palm, på e-mail vp@tekno.dk eller telefon 3345 5351. Der er et begrænset antal pladser i salen og deadline for tilmelding er den 20. oktober.

Alle deltagere vil inden konferencen modtage et særligt udarbejdet konferencemateriale. Materialet vil også ligge på BIOSAMs hjemmeside, www.biosam.dk. Efter konferencen sammenfattes dagens debat i en udgave af BIOSAMs nyhedsbrev, BIOSAM informerer.

 

 

Sidst opdateret: 17-09-2003

 

 
Oversigt
Deltagerkreds
Orientering fra wwkonferencer

Program

 

Høringer
Fremtidspanel
 
BIOSAM er et samarbejdsorgan om etiske spørgsmål knyttet til forskning og anvendelse af bioteknologi, herunder kloning og ændring af genfunktion hos pattedyr. BIOSAM udgøres af repræsentanter fra Det Etiske Råd, Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Dyreetisk Råd, Rådet for Dyreforsøg og Teknologirådet, og har sekretariat i Teknologirådet.

Toldbodgade 12, 1253 København K - Telefon 33 32 05 03 - Fax 33 91 05 09