BioForum
BIOSAM - konference "Forbedring af dyr og mennesker"
Tirsdag den 19. november 2002 kl. 9.30 - 16.10 i Nationalmuseets festsal, Ny
Vestergade 10, København
BIOSAM informerer fra konferencen - klik her.
Etisk Råd - Proceedings
Baggrund og formål
Gennem avl laver mennesker om på dyrene, så de bedre tjener
vores formål og interesser. Den etiske diskussion, som har rejst sig,
forsøger at trække grænser. Således kritiseres avlen
af slagtekyllinger, som vokser så hurtigt, at de får ondt i benene
og avlen af hunde og katte med flade næser og tilhørende problemer
med at trække vejret normalt. Men der stilles ikke spørgsmål
ved selve ideen om at lave "forbedrede dyr".
Med de nye genteknikker kommer debatten om, hvorvidt vi på samme måde kan lave om på mennesker - eller gør den?
Ved nærmere eftertanke viser det sig, at vi i vidt omfang accepterer ændringer af normalegenskaber hos mennesker udført med forskellige teknikker. Det gælder plastikkirurgi udført med kosmetiske formål - noget man ifølge dyreværnsloven ikke må udføre på dyr.
Andre eksempler er brug af koncentrationsfremmende og humørregulerende medicin. Vi er også villige til at påvirke vores børns udvikling gennem vores valg af skoler, fritidsaktiviteter osv. Ja nogle er endda villige til at forsøge at påvirke deres kommende børns arveegenskaber ved at vælge sæd- og evt. ægdonorer efter, om disse har særlige "positive" egenskaber, så som høj intelligens, smukt ydre og lignende.
Hvor langt skal vi acceptere at gå med hensyn til ændringer af menneskers og dyrs normalegenskaber? Og hvad er sammenhængen mellem de to problemstillinger?
Det er temaet for denne konference, der drejer sig om tiltag af fx genetisk eller medicinsk karakter på normale, raske, hvor formålet er at hæve egenskaberne for individet eller arten. De fleste behandlinger af sygdomme og handicaps vil altså ikke være på dagsordenen for dette møde. Vi vil heller ikke lægge så stor vægt på, om ændringerne sker på genniveau, men mere på om deres mål er at hæve den behandledes egenskaber inden for rammerne af det normale.
I programmet er medtaget eksempler på forbedringer, vi allerede foretager. Ændringer af mennesker som viser, at vi vidtgående går efter at tilføre os selv - og vores børn - egenskaber, som er succeskriterier i vores nuværende samfund. Men hvad hvis vores efterkommeres samfund bliver helt anderledes?
Ændringer af husdyrene sker typisk for at få dem til at producere mere - for eksempel kød eller æg - selvom det sker på bekostning af dyrenes velfærd. Er det i virkeligheden det samme på menneskeområdet? Går vi også her efter at tilpasse os til nogle øgede krav til for eksempel højere arbejdstempo, bedre udseende, større sportspræstationer osv. uden at skele til, om det er kravene eller os, der bør ændres ved?
Med denne konference lægges op til en bred debat om, hvorvidt de såkaldte forbedringer lever op til forventningerne om at være netop det - nemlig forbedringer.
Program:
Kl. 9.30 - 9.40 Velkommen ved forh. Amtsborgmester Erling Tiedemann, formand for Det Etiske Råd
Fakta: Hvad gør vi og hvad kan vi fremover indenfor dyre- og menneskeændringer?
Ordstyrer: Professor Peter Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd
Kl. 9.40 - 10.00 Enhancement og målrettet avl af dyr - hvad kan
man og hvad bør man?
Professor Lars Gjøl Christensen, Landbohøjskolen
Kl. 10.00 - 10.05 Afklarende spørgsmål
Kl. 10.05 - 10.25 Medincinsk forbedring af dyr
Hestesports-dyrlæge Jørgen Falk-Rønne, Hesteklinikken på
Lunden
Kl. 10.25 - 10.30 Afklarende spørgsmål
Kl. 10.30 - 10.50 Pause
Kl. 10.50 - 11.10 Genetisk enhancement af mennesker - hvad er sandsynligt
i den nære fremtid?
Professor. Søren Holm, Institute of Medicine, Law and Bioethics University
of Manchester
Kl. 11.10 - 11.15 Afklarende spørgsmål
Kl. 11.15 - 11.35 Farmakologisk forbedring af normalegenskaber
Lektor Claus Møldrup, Danmarks Farmaceutiske Højskole
Kl. 11.35 - 11.40 Afklarende spørgsmål
Kl. 11.40 - 12.00 Plastik-kirurgi
Benedikte Thuesen, speciallæge i plastikkirurgi Erichsens klinik, Charlottenlund
Kl. 12.00 - 12.05 Afklarende spørgsmål
Kl. 12.05 - 13.00 Frokost
Etik
Ordstyrer: Lektor Mette Hartlev, næstformand i Det Etiske Råd
Kl. 13.00 - 13.20 Lad teknikken frigøre os fra naturens begrænsninger
Doctorent Anders Sandberg, Kungliga tekniska högskolan, Stockholm
Kl. 13.20 - 13.25 Afklarende spørgsmål
Kl. 13.25 - 13.45 Er dyret min næste?
Professor Peter Kemp, Danmarks Pædagogiske Universitet
Kl. 13.45 - 13.50 Afklarende spørgsmål
Kl. 13.50 - 14.10 Bedre mennesker?
Lektor Klemens Kappel, Københavns Universitet
Kl. 14.10 - 14.15 Afklarende spørgsmål
Kl. 14.15 - 14.35 Sammenhænge mellem, hvad vi gør på
dyre- og menneskeområderne
Professor Peter Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd
Kl. 14.35 - 14.40 Afklarende spørgsmål
Kl. 14.40 - 15.00 Kaffepause
Kl. 15.00 - 16.00 Debat: Hvilke etiske grænser kan vi sætte,
og hvordan forholder det sig til det, vi allerede gør?
Debatstyrere: Erling Tiedemann og Peter Sandøe
Diskussion med oplægsholdere og sal
Kl. 16.00 - 16.10 Afrunding
Erling Tiedemann